Børnehaven Brumbazzen
Børnehaven Brumbazzen
Forhåbningsholms Allé 18
1904 Frederiksberg C
brumbazzen@nypost.dk
33 21 74 01

Hverdagen i Børnehaven


Børnehaven åbner hver dag kl. 07:30 på Bjørnestuen på første sal. Der er altid to medarbejdere til stede om morgenen. Det er muligt at starte dagen med lidt havregryn, cornflakes eller et stykke brød. Klokken 08:30 ophører muligheden for morgenmad. Der møder flere medarbejdere ind, og børn og voksne fordeler sig typisk på de stuer.

Klokken 09:30 starter dagens planlagte aktiviteter. De fleste dage starter her med en samling, hvor vi sagt hej til hinanden, deler information om hvad der skal ske idag, synger en sang eller lignende. Efter samling fordeler børn og voksne ift. dagens planlagte aktivitet, som f.eks. kan være historiefortællingsgrupper, rytmik, en fælles tur eller lignende.

Det er meget vigtigt at barnet er aflevet inden klokken 09:30, hvor dagens aktiviteter starter. Skulle det være nødvendigt at møde senere, er det en god idé at ringe til børnehaven for at give besked.

Klokken 11:15 gøres klar til frokost som spises 11:30 ved stuens tre borde. Ved alle borde sidder en voksen og 6-8 børn. Ved bordet spiser vi den medbragte madpakke, hygger os sammen og holder god bordskik.

Efter frokost går de fleste børn i garderoben, hvorefter vi går på legeplads. De børn som stadig har behov for en middagslur, bliver lagt til at sove på madrasser i Tumleren ved Lærkestuen.

Vi er typisk på legeplads 1½-2 timer hver dag - det er derfor vigtigt at barnet har tøj med til årstiden.

Klokken 14.30 samles vi igen omkring bordene på stuen for at spise frugtmadpakke.

Resten af eftermiddagen går med leg og hygge indtil børnehaven lukker klokken 17:30 (mandag, tirsdag, onsdag) eller kl. 17:00 (torsdag, fredag).