Børnehaven Brumbazzen
Børnehaven Brumbazzen
Forhåbningsholms Allé 18
1904 Frederiksberg C
brumbazzen@nypost.dk
33 21 74 01

Ny i Brumbazzen


Velkommen i Børnehaven Brumbazzen :-)

Vi anbefaler at I kontakter os telefonisk når I har fået at vide af Pladsanvisningen, at I har fået en plads hos os. Her kan vi svare på eventuelle spørgsmål som I måtte have og vi kan aftale et tidspunkt hvor I kan komme på besøg hos os til en rundvisning og en snak om vores hus.

Som ny i Brumbazzen bliver I tilknyttet enten Bjørnestuen på første sal eller Lærkestuen i stueetagen.'

Når dagen kommer hvor I skal starte i Brumbazzen, ankommer I typisk hos os kl. 9. Jeres barn har fået en garderobeplads i kælderen, hvor I hænger jeres overtøj. På stuen vil I blive modtaget af stuepersonalet og de øvrige børn. Med stuepersonalet aftaler I hvordan indkøringen af jeres barn over de kommende dage skal foregå. Typisk bruger vi 3 - 5 dage på at jeres barn kan vende sig til at være hos os i Børnehaven uden jer. De første par dage er I her typisk sammen med barnet om formiddagen hvorefter I tager sammen hjem igen. På dag tre kan I typisk være her et par timer sammen med jeres barn, hvorefter I kan gå en tur mens jeres barn bliver her et par timer mere og spiser frokost sammen med os. Dag fire og fem udvider I tiden hvor jeres barn er hos os uden jer. Herefter er jeres barn typisk blevet vænnet til at gå i børnehave.

Første dag vil I få udleveret et stamkort med vigtige oplysninger til os, som I bedes udfylde og aflevere på kontoret. I vil også blive oprettet i vores digitale informationssystem, Infoba.

I Børnehaven Brumbazzen medbringer alle børn en mapakke som spises til frokost og en pakke med lidt frugt og brød til om eftermiddagen. Til frokost tilbyder vi mælk eller vand. I tidsrummet 07:30 - 08:30 er det muligt at få morgenmad i Børnehaven.

Hvis jeres barn bruger ble, skal I selv medbringe disse.

Hvis jeres barn har behov for middagslur er det muligt at blive lagt til at sove efter frokost.

På jeres barns garderobeplads skal der være overtøj til sæsonen, et sæt regntøj, et sæt termotøj, sutsko samt et par sæt skiftetøj. Det er vigtigt at der er skrevet navn i alt.

Af hensyn til børnenes sikkerhed, er det meget vigtigt at personalet altid har fuldt overblik over hvilke børn der er til stede hos os; derfor skal I altid henvende jer til en medarbejder når I aflvererer eller henter jeres barn.

Vi glæder os meget til at byde jer velkommen :-)