Børnehuset Adilsvej

Nyheder

I ugerne 8 til 15 arbejder vi med Musical

 

 

 

Pædagogisk tilsyn


Uanmeldt tilsyn

Institution Adilsvej Status Selvejende Adresse Adilsvej 3 Leder Lone Svendsen Normerede pladser 0-3 år 36 Normerede pladser 3-6 år 42 Pædagogisk konsulent Iben Lunderskov Dato for tilsynsbesøget 31. oktober 2017 kl. 8:30 – 10:00

Rammen for det uanmeldte tilsyn Frederiksberg Kommune udfører årligt et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg i samtlige dagtilbud jf. Dagtilbudslovens § 5. Formålet er at sikre, at børns ophold i dagtilbud lever op til lovgivningen og i øvrigt er i overensstemmelse med det serviceniveau, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen. Tilsynene er et vigtigt led i den fortsatte udvikling af kvaliteten i kommunens dagtilbud og varetages af Dagtilbudsafdelingens pædagogiske konsulenter. I det uanmeldte tilsyn vurderer de pædagogiske konsulenter kvaliteten af den pædagogiske praksis. Det betyder, at konsulenterne er opmærksomme på, om de kan observere pædagogiske aktiviteter med nærhed mellem børn og voksne. Endvidere vurderer konsulenterne, om der er en anerkendende og respektfuld omgangstone i institutionen, og om der er forhold, der fremstår sikkerhedsmæssigt eller pædagogisk uforsvarligt.

Kort sammenfatning af konsulentens vurdering samt aftaler og opfølgning Adilsvejs pædagogiske praksis fremstår veltilrettelagt. De voksne er tilgængelige for børnene. Jeg får en grundlæggende fornemmelse af, at de voksne holder af at være sammen med børnene og at indgå i nærværende og omsorgsfulde relationer med børnene. De planlagte pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, italesættes og udføres, så børnene har mange muligheder for at være aktivt deltagende og medskabende. Kommunikationen mellem børn og voksne er i høj grad anerkendende og respektfuld. Børnenes perspektiver og intentioner imødekommes.

Følgende anbefaling gives som et punkt til udvikling af en i forvejen god praksis: Jeg anbefaler, at Adilsvej drøfter, om et øget fokus på den æstetiske indretning kunne understøtte børnenes legemuligheder yderligere.

Pædagogisk kvalitet i hverdagssituationer (modtagelse, frokost, garderobe-situation, bleskift m.m.) Observation Modtagelse:

Der åbnes for vuggestuebørn på den ene stue. Ankommende børn og forældre hilses velkomne. Der er kommet 4 voksne og 18 børn. 1 barn er ved at

1

blive puttet. Alle de øvrige tilstedeværende børn er i aktiv leg. De voksne er fordelt på gulvet.

Formiddagsmad: Børnene i en gruppe er fordelt ved 2 borde. Der er en voksen ved hvert bord. En tredje voksen går rundt og hjælper på skift ved bordene, til alle har fået mad og drikke. Når et barn har taget mad, skubber barnet skålen videre til næste barn. Glemmer barnet det, opfordrer den voksne ved bordet til, at det sker. Den voksne hælder vand fra en stor kande over i en lille, så børnene selv kan hælde op. Der er mange samtaler ved bordene. Konsulentens vurdering Modtagelse og formiddagsmad fremstår

veltilrettelagt. De voksne placerer sig, så de er tilgængelige for børnene, og hverdagssituationerne er præget af nærhed. Aftaler og opfølgning -

Planlagte pædagogiske aktiviteter - herunder pædagogisk arbejde med børn i mindre grupper (iagttages under tilsynet eller får oplyst, at det er foregået eller er planlagt til senere) Observation Der skal være samling i vuggestuen. Alle børnene

hjælper med at rydde op. (Nogle oprydningsmetoder er dog mere effektive end andre, men entusiasmen er stor). Efterhånden sætter flere og flere børn sig klar på gulvet. De voksne taler kort sammen om, hvem der er der i dag, og hvad de skal i rundkredsen. Der går et stykke tid, og nogle af de børn, som sidder klar, får tiden til at gå med at pille i eget og sidemandens tøj. Der er også børn, som aer og krammer hinanden – til tider i en grad, så modtageren giver udtryk for, at mængden af kærtegn er overvældende. En voksen siger: ”Vi går i gang, så kommer de sidste også med”. De voksne begynder at klappe rytmisk. Kort efter er alle børn med på at klappe.

3 voksne og 10 børn sidder på gulvet i et hjørne af et grupperum. På væggen er der et farverigt maleri. De synger ”Se min kjole” og peger forskellige steder på maleriet, som har de farver, der netop synges om.

Der er ophængt billeder og børnenes kreationer fra den årlige musical, som dette år handlede om drager og indianere. Af billederne fremgår det, at børnene har været aktivt deltagende, og at der er arbejdet med emnerne på mange forskellige måder.

2

Konsulentens vurdering De planlagte pædagogiske aktiviteter tilrettelægges,

italesættes og udføres, så børnene har mange muligheder for at være aktivt deltagende og medskabende. Aftaler og opfølgning -

Børns leg – herunder om de voksne understøtter børns leg (iagttages under tilsynet eller får oplyst, at det er foregået eller er planlagt til senere) Observation Lederen og jeg taler på rundturen om, at der er

arbejdet aktivt med at skabe ”rum i rummene” og funktionsopdeling. Der er helt bevidst ikke det samme på hver stue. På en stue er der fx mulighed for at lege med dyr, instrumenter og madrasser. På en anden stue er der malet store Legoklodser på væggen. Der ligger LEGO i kasser, og der vil blive opsat Legoplader på væggen.

I rummet, som børnene kalder ”hopperen” er der flere muligheder for fysisk udfoldelse fra klatrevæg og der er madras på hele gulvet.

På en stue er der laminerede sedler på kurve med legetøj. Sedlerne er krøllede, så de skal foldes ud, før man kan se, hvad der er i kurven. Bøger ligger ovenpå hinanden og er spredt på forskellige hylder. Konsulentens vurdering Indretningen af Adilsvej indbyder til mange

forskellige lege – der er muligheder for rolige lege, musiklege, bevægelseslege, og for at lege alene eller at lege sammen i større eller mindre grupper.

Det er svært at beskrive æstetik i en rapport, men jeg drøftede med lederen, at det er min vurdering, at nogle af rummene i højere grad end andre inviterer tydeligt til, hvad der kan leges i rummet. Fx er ”Hopperen” et rum, hvor muligheder fremgår tydeligt af indretningen. Andre rum fremstår ikke indbydende i samme grad.

Jeg anbefaler, at Adilsvej drøfter, om et øget fokus på den æstetiske indretning kunne understøtte børnenes legemuligheder yderligere. Aftaler og opfølgning Lederen af Adilsvej og jeg talte om, at en vej ind i et

øget fokus på æstetik kan være, at der hentes inspiration ved at besøge andre dagtilbud på Frederiksberg. Hvis lederen af Adilsvej ønsker litteraturhenvisninger, som kan understøtte en drøftelse, står jeg gerne til rådighed. Opfølgning på næste anmeldte tilsyn.

3

Er der en anerkendende og respektfuld kommunikation mellem børn og voksne og indbyrdes mellem de voksne? (eksempler) Observation En relativt nystartet dreng sidder på gulvet sammen

med sin mor. Moren afleverer drengen til en voksen og forlader stuen. Drengen græder og den voksne tager ham på skødet og taler sagte til ham. Drengens gråd stopper. En pige peger på dem og siger noget. Den voksne smiler og siger: ”Siger du, at han var ked af det?”. Pigen nikker. Den voksne har øjenkontakt med pigen og drengen, før hun svarer: ”Ja, nu er han glad igen”.

En voksen sætter sig på hug foran en pige og får øjenkontakt med hende. Den voksne siger: ”Må jeg lige pudse din næse?”. Pigen ser på den voksne, som fortsætter: ”Ja, du er blevet lidt forkølet”. Den voksne tørre pigens næse. De smiler til hinanden, og den voksne siger: ”Øj, det var du god til”. Pigen fortsætter sin leg.

”I må prøve at sidde helt stille, så vi kan finde ud af, hvem der skal dække bord”. Et barn rykker rundt på stolen. Den voksne spørger smilende: ”Vil du gerne i dag?”. Barnet nikker. Den voksne siger, at det kunne hun godt se.

En gruppe børn og en voksen er ved at spise. De spørger mig om, hvem jeg er, og vi har en længerevarende samtale. Bl.a. spørger jeg om, hvad der er sjovest i børnehaven. Der er tilsyneladende konsensus om, at det er sjovest at lege i ”hopperen”, som er et lokale, der indbyder til megen bevægelse. Et barn fortæller, at det kedeligste er legepladsen. Et andet barn giver udtryk for, at det er han ikke enig i, for det er jo dér, de leger ørne. Børnene fortsætter samtalen.

Jeg lægger mærke til, at ordet ”ikke” sjældent tages i brug. I stedet er der mange eksempler på, at børnene får at vide, hvad de godt må. Fx ”Du må gerne tale med den lille stemme” og ”Kig med øjnene”. Konsulentens vurdering Kommunikationen mellem børn og voksne er i høj

grad anerkendende og respektfuld. Børnenes perspektiver og intentioner imødekommes. Jeg får en grundlæggende fornemmelse af, at de voksne

4

holder af at være sammen med børnene og at kommunikere med dem. De voksne fremstår som positive sproglige rollemodeller og understøtter samtaler på måder, så børnene har gode muligheder for at opleve, at de er attraktive samtalepartnere. Særligt hos de ældste børn så jeg, at de lytter til hinanden, og at samtalerne barn og barn imellem er længerevarende og meningsgivende for de deltagende børn. Aftaler og opfølgning -

Samspillet og kommunikationen mellem forældre og personale Observation Opslag og samtaler mellem personale og forældre er

i en imødekommende tone. Konsulentens vurdering Kommunikationen mellem forældre og personale fremstår positiv. Aftaler og opfølgning -

Er der sundhedsmæssige eller sikkerhedsmæssige forhold, der skal rettes? Hvis "ja" - hvilke? Observation Der er ikke observeret sundhedsmæssige eller sikkerhedsmæssige forhold, der skal rettes på tilsynsbesøget. Konsulentens vurdering - Aftaler og opfølgning -

Har konsulent og leder drøftet særlige forhold på tilsynet? Hvis "ja" - hvilke? Observation I en børnehavegruppe er der en del støj, lige før

måltidet skal i gang. En voksen ringer med en klokke og siger, at det er fordi, der er støj. Hun opfordrer børnene til at lægge hænderne på bordet og ryste på skuldrene. Herefter siger børn og voksne en remse, før de går i gang med at spise. Der observeres flere eksempler på, at der siges remser både ved spisning og i samlinger. Jeg får oplyst, at medarbejderne ved at lave sprogvurderinger fik øje på, at det kunne være et udviklingspunkt at arbejde med sproglig opmærksomhed, fx ved at bruge flere remser. Konsulentens vurdering Sprogvurderinger benyttes som

refleksionsredskaber, og den pædagogiske praksis justeres ud fra, hvad børnegruppen har behov for. Aftaler og opfølgning -

5