Børnehuset Adilsvej

Nyheder

Velkommen til Adilsvej, Aktiviteter i Juni

Lukkedage er den 5 juni og 10 juni,

sommerfest den 14 juni, 

Bedsteforældredag den18 juni

Sankt Hans for børnene den 24 juni

 

 

 

 

Læreplaner


 

2016-2017

Læreplan

Børnehuset Adilsvej

Indhold

Lovgrundlag. 5

Pædagogisk læreplan – uddrag fra dagtilbudsloven, 2007: § 8-10. 5

Beskrivelse af dagtilbudsloven, 2007: § 8-10. 6

Vision. 6

Værdigrundlag. 7

Tillid. 7

Faglig og personlig udvikling. 7

Fællesskab. 7

Glæde. 7

Anerkendelse. 7

Demokrati 7

Pædagogiske principper, barnesyn og syn på børns læring. 7

Indretning i Børnehuset. 8

Børnehuset Adilsvejs 6 læreplanstemaer. 8

Tema 1: Barnets alsidige personlige udvikling. 8

Overordnede mål 8

Vuggestuen. 9

0-1 år. 9

Særlige mål for nye vuggestuebørn. 9

Handleplan for voksne. 9

1-3 år. 9

Mål 9

Praksis eksempler. 9

Indikatorer. 10

Metode. 10

Børnehaven. 10

3-6 år. 10

Mål 10

Praksis eksempler. 10

Indikatorer. 11

Metode. 11

Tema 2: Sociale kompetencer. 11

Overordnede mål 11

Vuggestuen. 12

0-1 år. 12

Mål 12

Handleplan for voksne. 12

1-3 år. 12

Mål 12

Praksis eksempler. 12

Indikatorer. 12

Metode. 13

Børnehaven. 13

3-6 år. 13

Mål 13

Praksis eksempler. 13

Indikatorer. 13

Metode. 14

Tema 3: Sproglig udvikling. 14

Overordnede mål 14

Vuggestuen. 14

0-1 år. 14

Mål 14

Handleplan for voksne. 14

Aktiviteter med mulighed for valg. 14

Handleplan for voksne. 14

1-3 år. 14

Mål 14

Praksis eksempler. 15

Indikatorer. 15

Metode. 15

Børnehaven. 15

3-6 år. 15

Mål 15

Praksis eksempler. 16

Indikatorer. 16

Metode. 17

Tema 4: Krop og bevægelse. 17

Overordnede mål 17

Vuggestuen. 17

0-1 år. 17

Mål 17

Handleplan for voksne. 17

1-3 år. 17

Mål 17

Praksis eksempler. 17

Indikatorer. 18

Metode. 18

Børnehaven. 18

Mål 18

Praksis eksempler. 19

Indikatorer. 19

Metode. 19

3-6 år. 20

Tema 5: Naturen og naturfænomener. 20

Overordnede mål 20

Vuggestuen. 20

0-1 år. 20

Mål 20

Handleplan for voksne. 20

1-3 år. 20

Mål 20

Praksis eksempler. 20

Indikatorer. 21

Metode. 21

Børnehaven. 21

3-6 år. 21

Mål 21

Praksis eksempler. 21

Indikatorer. 22

Metode. 22

Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier. 22

Overordnede mål 22

Vuggestuen. 22

0-1 år. 22

Mål 22

Handleplan for de voksne. 22

1-3 år. 23

Mål 23

Praksis eksempler. 23

Indikatorer. 23

Metode. 24

Børnehaven. 24

3-6 år. 24

Mål 24

Praksis eksempler. 24

Indikatorer. 24

Metode. 25

Dagtilbudsloven, den pædagogiske læreplan, § 8, stk. 4. 25

Social konklusion. 25

Dokumentation. 26

Evaluering. 27

Børnemiljøvurdering. 27

Bilag 1. 28

Overgange i børns liv. 28

Fra hjem til vuggestue. 28

Vuggestue-børnehave. 28

Børnehave – skole. 28

 

Lovgrundlag

Pædagogisk læreplan – uddrag fra dagtilbudsloven, 2007: § 8-10

§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

 

 

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Sociale kompetencer.

3) Sproglig udvikling.

4) Krop og bevægelse.

5) Naturen og naturfænomener.

6) Kulturelle udtryksformer og værdier.

 

Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.

 

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

 

Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.

 

§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan.

 

Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i

 

§ 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.

 

Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan.

 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. § 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.

Beskrivelse af dagtilbudsloven, 2007: § 8-10

I alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. I læreplanen skal målene for børnenes læring beskrives inden for 6 forskellige temaer og desuden skal relevante pædagogiske metoder og aktiviteter til at opnå målene være beskrevet. Desuden skal beskrives, hvilke aktiviteter og indsatser, der i værksættes for børn med særlige behov. De 6 temaer er:

  1. Alsidig personlig udvikling.
  2. Sociale kompetencer.
  3. Sproglig udvikling.
  4. Krop og bevægelse.
  5. Naturen og naturfænomener.
  6. Kulturelle udtryksformer og værdier.

Vision

Børnehuset Adilsvej vil i samarbejde med forældrene skabe mennesker, der gennem samvær med andre, er i stand til at udvikle sig, tage ansvar for eget liv og indgå i fællesskaber. De pædagogiske processer, skal lede hen imod, at barnet ved slutningen af vuggestuen/børnehaven med lyst og glæde har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand til at udvikle sig til et helt menneske. Vi vil gerne skabe en bæredygtig pædagogik, som inkluderer alle børn, og gør det muligt for det enkelte barn at udvikle sit fulde potentiale så barnet er livsdueligt og skoleparat når det forlader institutionen. Ved bæredygtig pædagogik forstår vi tre faktorer som skal i spil. Den første faktor er den nære familiemæssige relation, der hvor barnet får nærvær og kærlighed, den anden faktor er institutionens opgave, nemlig i samspil med forældrene at sørge for at barnet udnytter sine kompetencer fuldt ud og er i stand til at indgå i relationer med andre børn og voksne. Den tredje faktor er den samfundsmæssige, det store fællesskab. Når barnet forlader institutionen og begynder i skolen, er det skoleparat og livsdueligt, og barnet har tilegnet sig de færdigheder som er nødvendige for at kunne modtage læring i hele sit skoleforløb og tage en uddannelse, for derigennem at kunne bidrage til samfundet.

Vores læreplan er bygget op over fem punkter:

  1. Overordnede mål
  2. Mål, for barnet fra 0-1 år, 1-3 år og 3-6 år
  3. Praksiseksempler for barnet 1-3 år og 3-6 år
  4. Indikatorer, tegn på læring, for barnet 1-3 år og 3-6 år
  5. Metoder for barnet 1-3 år og for barnet 3-6 år

Læreplanen er et pædagogisk arbejdsredskab til de ansatte i Børnehuset og skal evalueres hvert år.

Læreplanen er godkendt af forældrebestyrelsen og personalet i Børnehuset på Adilsvej juni 2017

Vi arbejder med læreplanen i et årshjul, der indeholder metoder, praksis og intervaller for de 6 læreplanstemaers primær fokus i løbet af året. Årshjulet revideres hvert år i december måned.

 

Værdigrundlag

I Børnehuset Adilsvej arbejder vi ud fra følgende værdier - både i forhold til Børnehuset som arbejdsplads set ud fra et voksenperspektiv og i forhold til arbejdet med børnene.

Følgende værdier ligger til grund for vores arbejde med de 6 læreplanstemaer:

Tillid

Det er vigtigt, at vi har tillid til hinanden. Børnene skal have tillid til de voksne, de er sammen med hver dag og forældrene til det sted, de afleverer deres børn. Børnehuset skal være et trygt sted at være, hvor ord og handling skal følges ad.

Faglig og personlig udvikling

Børnehuset Adilsvej er et udviklings- og læringssted for både personalet og børnene. Dagligdagen i Børnehuset på Adilsvej skal fremme faglig og personlig udvikling. Børn og voksne har ret til læring. Alle børn har et udviklingspotentiale, der skal udfordres og stimuleres med udgangspunkt i barnets ressourcer.

Fællesskab

Alle børn har ret til deltagelse og til at opleve sig inkluderet i et fællesskab. Alle børn skal opleve sig som værdifulde bidragere til fællesskabet og opleve, at de har et tilhørsforhold til Børnehuset. At opleve sig som en del af en eller flere relationer er afgørende for trivsel, tryghed, udvikling og læring.

Der skal være plads til forskelligheder og forskellige personlige og faglige udfordringer, og gennem inkluderende aktiviteter bliver forskellighed en styrke til fælleskabets udvikling.

Glæde

Børnene har brug for og ret til at opleve glæde ved at være i Børnehuset og glæde ved at lære.

Anerkendelse

Der skal være plads til forskellighed og alle skal behandles som ligeværdige individer. Børn skal mødes med anerkendelse.

Demokrati

Vi vil synliggøre demokratiske processer for børnene. Børn har ret til medbestemmelse og indflydelse på egen hverdag og eget liv og til at blive inddraget i beslutningsprocesser, der vedrører deres dagligdag. Børnene skal lære at indgå i forpligtende fællesskaber med andre og tage hensyn til hinanden.  

Pædagogiske principper, barnesyn og syn på børns læring

Vores vision i Børnehuset er, at alle børn, uanset de forudsætninger, de kommer med, har en oplevelse af at kunne bidrage til fællesskabet og føle sig som værdifulde og unikke individer. Fællesskaberne kan både være af social og faglig karakter. Vores syn er, at alle børn har ret til at lære og ret til deltagelse i sociale og faglige fællesskaber. Børn i Børnehuset skal sikres medindflydelse på egen hverdag og opleve sig selv som med skabere af det kulturelle, faglige og sociale fællesskab.

Vores barnesyn er, at alle børn er unikke individer med kompetencer. Alle børn bidrager med noget til fællesskabet og har forskellige ressourcer. Vi ser børn som aktive deltagere i egne udviklings- og læreprocesser. Børn er nysgerrige og vil gerne lære, udvikle sig og samarbejde.

Grundlaget for at lære og udvikle sig er motivation og mening. Leg og læring hænger sammen. Derfor skal personalet sørge for at tilrettelægge aktiviteter, der er meningsfulde, udfordrende og alderssvarende for børnene. Læring foregår overalt i hverdagen – i hverdagsrutiner og planlagte pædagogiske aktiviteter, på egen hånd og i fællesskab med andre børn og voksne. Der skal være grundlag for positive læringsprocesser, der tager udgangspunkt i et ressourcesyn. Personalet skal lede, støtte og inspirere til læring. Børnene har forskellige forudsætninger, lærer på forskellig måde og kan have behov for at lære noget forskelligt, så vi skal sørge for, at læreprocesserne tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe.

Børnene skal mødes af autentiske voksne, der sætter rammer for hverdagen, men hvor børnene også har medindflydelse.

Indretning i Børnehuset

Vi forsøger at skabe muligheder og rammer for læring og dokumentation ved at indrette huset i læringsmiljøer. Rummene eller dele af dem er indrettet, så de har en funktion, og kan inspirere til læring. Fx har vi indrettet et rum til bevægelse og motorisk udfoldelse på 1. salen, hvor der også er den nødvendige plads til at lege fælleslege, som vi også bruger med henblik på fx sociale kompetencer og relationer. Vi har også indrettet kreativt værksted og hjørner til fx konstruktionsleg og læsehjørne. Vi bestræber os på at indrette institutionen i mindre ”rum” ved brug af fx skillevægge eller reoler, så børnene kan være delt eller lege i mindre grupper og få ro til dette. I vuggestuen er rummene delt i mindre rum - ”rum i rummet”- ved hjælp af mindre reoler, aktivitetsborde og tæpper, som naturligt opdeler børnene i mindre grupper og trygheden i fælleskabet bibeholdes.

Vores legeplads er indrettet med redskaber med henblik på motorisk udvikling (balance m.m.).

Børnehuset Adilsvejs 6 læreplanstemaer

Tema 1: Barnets alsidige personlige udvikling

Overordnede mål

  • At børnene udvikler og styrker deres selvværd og selvtillid.
  • At børnene føler sig værdifulde, trives og er trygge.
  • At børnene føler sig inkluderet, så de både indgår i og bidrager til et fællesskab, og de føler et tilhørsforhold til Børnehuset.
  • At børnene har mulighed for at være med skabere af det sociale og det kulturelle fællesskab.
  • At børnene får mulighed for at udvikle forskellige sider af sig selv og deltage i forskellige læringsprocesser.
  • At børnene kan give udtryk for deres behov overfor andre børn og voksne.

Vuggestuen

0-1 år

Særlige mål for nye vuggestuebørn

  • Børnene skal introduceres til institutionen
  • Børnene skal introduceres for flere forskellige muligheder iht. mad, aktiviteter og leg ude. F.eks. i gården.
  • Børnene skal indgå i relation til de voksne på stuen
  • Børnenes personlighedsudvikling

Handleplan for voksne

  • Vi skal skabe ro på stuen så et hvert nyt barn føler sig tryk
  • Legepladsen i et begrænset område til start f.eks. sandkassen
  • Alle voksne skal være omkring børnene
  • Vi hjælper børnene med at give plads til deres personlighedsudvikling

1-3 år

Mål

  • At børnene kan udtrykke forskellige følelser.
  • At børnene føler sig trygge og trives.
  • At børnene har en tryg og nær kontakt til mindst en voksen.
  • At børnene udvikler en oplevelse af ”hvem er jeg”, og ”hvad jeg kan jeg” – at udvikle en forståelse af sig selv (identitet)
  • At børnene tør prøve nye ting, udforske og udvide egne grænser og gives alderssvarende udfordringer.
  • At børnene kender deres familie.

Praksis eksempler

  • Vi hjælper børnene med at sætte ord på følelser, såsom ”jeg kan se du bliver sur” eller ”jeg kan se du bliver glad, når jeg krammer dig”.
  • Vi giver børnene en forudsigelig hverdag med faste rutiner og overblik over dagen, i form af piktogrammer og vi forbereder børnene på, hvad vi skal til at lave fx ”nu skal vi vaske hænder, for vi skal spise frokost”.
  • Vi holder samling hver morgen, hvor vi ser hvem der er kommet og hvem der mangler. Vi synger en navnesang, det gør vi for at få hilst og set hinanden.
  • Børnene bliver præsenteret og inddraget i forskellige aktiviteter, der kan udvikle forskellige sider af barnet (motorisk, kreativt, sprogligt, socialt).
  • Gennem leg og mimik bruger vi sproget for at forstørre den følelse eller situation som barnet befinder sig i.
  • Vi arbejder i små grupper, så alle har mulighed for at være aktivt deltagende.
  • Vi støtter børnene i at finde andre handlemuligheder end at slå eller skubbe fx at sige ”stop” hvis der er en der gør noget man ikke vil have.
  • Vi laver fotohus af børnenes familier, så børnene og de voksne kan se og tale om deres familier. Vi taler fx om hvordan familien ser ud og hvad hedder de forskellige familiemedlemmer.
  • Vi planlægger aktiviteter efter hvor børnene er i deres udvikling og hvordan vi kan fremme den.

 Indikatorer

  • At børnene tør sige noget i store eller mindre samlinger.
  • At børnene smiler eller siger ”jeg kunne godt” og får en succesoplevelse.
  • At børnene kan løse små konflikter og tale om dine og mine følelser.
  • At børnene fortæller om deres familie.
  • At børnene gerne vil prøve nye ting og kan sige fra hvis de ikke vil.
  • At børnene søger voksenhjælp.
  • At børnene kender til rutinerne og fx at vi først tager tøjet af, får en ren ble også skal vi ind og sove.
  • At børnene kan sige farvel til deres forældre om morgenen med eller uden hjælp fra personalet.

Metode

  • Dialogisk læsning
  • Status og udviklingspapir

Børnehaven

3-6 år

Mål

  • At børnene kan udtrykke forskellige følelser.
  • At børnene selv kan løse småkonflikter og komme med forslag til, hvordan man løser konflikter.
  • At børnene har en forståelse og bevidsthed om fx døgnrytmer, færdselsregler, regler i det offentlige rum m.m.
  • At børnene udvikler en oplevelse af ”hvem er jeg”, og ”hvad jeg kan bidrage med” – at udvikle en forståelse af sig selv (identitet).
  • At skabe en hverdag hvor børnene bliver præsenteret for forskellige aktiviteter, der kan udvide deres kendskab til verden.
  • At børnene har en tryg og nær kontakt til mindst en voksen og kan har en god afsked med deres forældre om morgenen.
  • At børnene tør prøve nye ting, udforske og udvide egne grænser og gives alderssvarende udfordringer.
  • At børnene siger tak, når de får noget eller nogen hjælper dem.

Praksis eksempler

  • Vi hjælper børnene med at sætte ord på følelser gennem leg, mønsterbrydning og konflikthåndtering.
  • Vi støtter børnene i at finde andre handlemuligheder end at slå, skubbe eller holde uden for.
  • Gennem leg og mimik bruger vi sproget for at forstørre den følelse eller situation som barnet befinder sig i.
  • Vi øver døgnrytmer ved at tale om, hvad tid på dagen vi spiser morgenmad, frokost og aftensmad. Hvad dagen hedder og hvad måneden hedder. Derudover taler vi om i morgen, i dag og i går.
  • Vi taler om børnenes familier, hvordan familien ser ud, hvem er storesøster, hvem er lillebror, hvor bor du og hvad er dit efternavn.
  • Vi tager udgangspunkt i børnenes forskellige ressourcer, når vi laver fælles aktiviteter og forsøger at skabe succesoplevelser for den enkelte.
  • Børnene får ejerskab af større projekter som teater og musical, da vi lytter til børnenes ideer, og bygger videre på deres initiativer. 
  • Børnene bliver præsenteret og inddraget i forskellige aktiviteter, der kan udvikle forskellige sider af barnet (motorisk, kreativt, sprogligt, socialt).
  • Vi har tænkt læring ind i den fysiske indretning af husets rum. Rummene er indrettet, så de indbyder til forskellige læringsprocesser og udforskning, både stillesiddende og fysisk krævende aktiviteter.

 Indikatorer

  • At børnene tør sige noget i store eller mindre samlinger.
  • At børnene siger ”jeg klarede det” og får en succesoplevelse.
  • At børnene kan løse konflikter og tale om dine og mine følelser.
  • At børnene kan fortælle om deres familie og kender deres adresse og efternavn.
  • At børnene gerne vil prøve nye ting og kan sige fra hvis de ikke vil.
  • At børnene søger voksenhjælp.
  • At børnene kan begå sig i det omgivende samfund. Fx taler stille på biblioteket og venter på grøn mand ved en lysregulering.
  • At børnene kender til børnehavens rutiner og fx ved at vi skal vaske hænder inden vi spiser.
  • At børnene siger tak når de får hjælp eller får noget af andre.
  • At børnene kan sige farvel til deres forældre om morgenen med eller uden hjælp fra personalet

Metode

  • Inklusionspejlemærker
  • Mønsterbrydning, herunder små læringsgrupper og dialogisk læsning

Tema 2: Sociale kompetencer

Overordnede mål

  • At give børnene redskaber til at kunne fungere i større og mindre sociale fællesskaber.
  • At børnene kan rumme andre børn. 
  • At børnene kan danne relationer til andre. Alle børn skal være deltager i et eller flere relevante fællesskaber og have mindst en god ven.
  • At det enkelte barn lærer at forstå sig selv i forhold til andre/omverdenen.
  • At børnene kan indgå i en leg og invitere andre til leg.
  • At børnene kan give udtryk for egne følelser, behov og tanker, samt forstå andres tanker og aflæse andres følelser (udvikle empati for andre).
  • At børnene kan modtage en fælles besked og lytte på andre.
  • At børnene kan samarbejde.
  • At børnene lærer at kunne håndtere modgang.
  • At børnene kan vise omsorg for andre (passe på hinanden og hjælpe hinanden).

Vuggestuen

0-1 år

Mål

  • Børnene skal opleve at de er en del af en gruppe
  • Børnene skal lære at udvise omsorg
  • Børnene skal introduceres for de andre børn

Handleplan for voksne

  • Børnene bliver mest muligt sammen i alle aktiviteter dog efter tur
  • Børnene skal lære at se hinanden når de sidder sammen ved bordet eller i en rundkreds
  • Ved samling fortæller de voksne hvilke børn der er i dag og peger på billeder af børnene

1-3 år

Mål

  • At børnene kan danne relationer til både de andre børn og de voksne.
  • At alle børn føler sig som en del af et fællesskab og har en følelse af at bidrage til det.
  • At børnene kan hjælpe og trøste hinanden.
  • At børnene kan anvende sproget i det sociale samspil.
  • At børnene kan give udtryk for egne følelser og behov, og kan begynde at genkende følelser hos andre fx ”han græder, han er ked af det” eller ”hun smiler, hun er glad”.
  • At børnene har lyst til at lege med hinanden.
  • At børnene lærer at lytte til de andre børn og vente på tur.

Praksis eksempler

  • Vi bestræber os på, at det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået hver dag.
  • Vi opfordrer børnene til at hjælpe og trøste de andre.
  • Vi holder morgensamling hver dag. Her lærer børnene at være en del at et fællesskab. Her skal man både lytte til hinanden og kunne vente på tur.
  • Vi støtter venskaber eller potentielle venskaber via match på eksempelvis gåture eller strukturerede lege og i spisesituationer.
  • Vi har fokus på, hvordan barnet er i relationen til de andre børn og støtter det enkelte barn i at danne venskabsrelationer.
  • Vi støtter børnene i at håndtere konflikter via dialog.
  • Vi opfordrer og hjælper børnene med, at sætte ord på handlinger og følelser.

Indikatorer

  • At børnene taler om deres venner og leger med hinanden.
  • At børnene hjælper hinanden fx med at tage sko på.
  • At børnene kan trøste hinanden.
  • At børnene kan sætte ord på egne følelser og kan genkende følelser hos de andre.
  • At børnene venter på det er deres tur og lytter til hvad de andre siger.

 

Metode

Dialogisk læsning

Inklusionspejlemærker

Børnehaven

3-6 år

Mål

  • At børnene kan danne venskaber. Alle børn skal have mindst en god ven.
  • At alle børn føler sig som en del af et fællesskab og har en følelse af at bidrage til både det faglige og sociale fællesskab.
  • At børnene kan hjælpe og trøste hinanden og være anerkendende overfor hinanden.
  • At børnene kan anvende sproget i det sociale samspil.
  • At børnene kan give udtryk for egne følelser, behov og tanker, samt forstå andres tanker og aflæse andres følelser (udvikle empati).
  • At børnene har lyst og mod til at bidrage i lege.
  • At børnene er skoleparate og livsduelige.

Praksis eksempler

  • Vi er med skabere til en god stemning i børnehaven og blandt børnene.
  • Når der vælges mindre grupper er det altid med fokus på de enkelte børns behov (fx bibliotekstur med to børn, en tur i parken med fem børn, en tur i hallen med ti børn).
  • Vi bestræber os på, at det enkelte barn føler sig set og hørt hver dag.
  • Vi arbejder med at lære børnene at se hinandens værdier, italesætte dem og anerkende hinanden.
  • Vi italesætter, når et barn tager initiativer.
  • Vi er opmærksomme på at se det enkelte barns ressourcer og fremhæve disse for de andre børn, og bruger børnenes ressourcer i vores aktiviteter.
  • Vi støtter venskaber eller potentielle venskaber via match på eksempelvis gåture eller strukturerede lege og i spisesituationer.
  • Vi har fokus på, hvordan barnet er i relationen til de andre børn og støtter det enkelte barn i at danne venskabsrelationer.
  • Vi støtter og guider børnene i at sætte ord på følelser såsom vrede, glæde, begejstring, frustration m.m. ved at lære at sætte ord på kan det give børnene andre handlemuligheder i fx konfliktsituationer, som kan være med til at lære barnet at kunne mærke sig selv og at kunne sige til og fra. Derved har barnet lettere ved at indgå i sociale sammenhænge og leve sig ind i andres følelser.
  • I vores hverdagen lærer børnene at være en del af et større fællesskab. Her skal man blandt andet lytte på hinanden, vente på tur til og kunne modtage en kollektiv besked.
  • Vi taler om, hvordan man taler pænt til hinanden.
  • Vi støtter børnene i at håndtere konflikter via dialog.
  • Vi støtter og opfordrer børnene til at invitere andre med i legen.

Indikatorer

  • At børnene taler om deres venner og leger med andre børn.
  • At børnene taler pænt til hinanden og inviterer hinanden med i leg.
  • At børnene kan løse konflikter.
  • At børnene kan hjælpe hinanden og har brug for hinanden fx med at flytte en tung kasse eller skrive et bogstav.
  • At børnene kan bidrage til legen.
  • At børnene kan sætte ord på egne og andres følelser.

Metode

  • ”Fri for mobberi” - metoden
  • Effektmåling
  • Inklusionspejlemærker

Tema 3: Sproglig udvikling

Overordnede mål
 

  • At børnene kan bruge og udvikle sproget gennem hverdagssituationer og de pædagogiske aktiviteter, der er i børnehuset.
  • At børnene udvikler nysgerrighed og interesse for sproget, herunder symboler, tegn, tale og bogstaver.
  • At børnene kan udtrykke deres følelser og tanker sprogligt.
  • At børnene kan benytte sproget i socialt samspil og anvende sproget til dialog.

Vuggestuen

0-1 år

Mål

  • At børnene pludre og tilegner sig få ord
  • Børnene skal opleve talens brug og fonetiske svingninger gennem tal, sang, musik

Handleplan for voksne

  • Der skal dagligt tales med børnene
  • Sætte ord på alt som børnene ser, mærker m.m.
  • Ved samling synges og spilles musik
  • Gennem sang og billede bogslæsning

Aktiviteter med mulighed for valg

  • Børnene skal introduceres til legetøjets mulighed

Handleplan for voksne

  • Legetøjet skal stå i børnehøjde så det giver mulighed for valg af leg

1-3 år

Mål

  • At børnene udvikler alderssvarende sproglige kompetencer, der gør dem i stand til at udtrykke sig forståeligt omkring deres behov og følelser.
  • At børnene støttes i at udvikle og bruge sproget i alle hverdagens aktiviteter.
  • At børnene reagerer på sproglige henvendelser og handler derpå, både indirekte eller ved kollektive beskeder.
  • At børnene kan komme med forslag til sange, rim og remser samt synge med på de genkendelige.
  • At børnene kan få positive oplevelser med at kunne kommunikere med andre og bruge sproget.
  • At børnene udvikler en begyndende nysgerrighed og interesse for tal og bogstaver.
  • At børnene ved hvad en bog er og hvad man bruger dem til og at de selv tager initiativ til at kigger i bøger eller få læst dem højt.

Praksis eksempler

  • Vi sikre at der er mulighed for at alle børn bliver hørt og lyttet til i hverdagen.
  • Igennem højtlæsning og dialogisklæsning skaber vi nysgerrighed for bøger, ord og lyde. Vi har også bøger stående i børnehøjde, så de altid er tilgængelige for børnene.
  • Vi giver børnene mulighed for at stille spørgsmål og undre sig sammen med de andre.
  • Vi synger og laver rim og remser hver dag og hver fredag holder børnehaven fredagssang, som vi ofte er med til.
  • Vi sætter ord på vores hverdag. Fx hvad spiser vi, hvad ser vi og hvad laver vi.
  • Vi opfordrer og støtter børnene i at håndterer konflikter via dialog. Fx ved at bruge ordet ”stop” hvis man ikke kan lide det den anden gør.
  • Vi følger børnenes spor og interesser og bygger mere viden på.
  • Vi støtter børnene i at lytte til hinanden. Fx ved morgensamling, når børnene skal vælge sange.

Indikatorer

  • At børnene synger sange og siger rim & remser.
  • At børnene leger med sproget – siger fjolleord.
  • At børnene kan udtrykke behov og følelser.
  • At børnene bruger nye ord de har lært.
  • At børnene kender til bogstaver og tal.
  • At børnene gerne vil have læst historie.
  • At børnene kan fortælle om ting de ser og det vi spiser.
  • At børnene handler på individuelle og fælles beskeder.

Metode

  • Dialogisk læsning

Børnehaven

3-6 år

Mål

  • At børnene udvikler alderssvarende sproglige kompetencer, der gør dem i stand til at udtrykke sig forståligt omkring deres tanker, meninger og følelser.
  • At børnene støttes i at udvikle og bruge sproget i alle hverdagens aktiviteter.
  • At børnene reagerer på sproglige henvendelser og handler derpå, både direkte og kollektive beskeder.
  • At børnene er nysgerrige på det skrevne i bøger og har en forståelse for start, midt og slut på en historie.
  • At børnene kan komme med forslag til sange, rim og remser samt synge med på de genkendelige.
  •  At børnene bliver bekendt med at der findes mange forskellige slags sprog – talesprog, skriftsprog, kropssprog, tegnsprog, billedsprog mm.
  •  At børnene kan få positive oplevelser med at kunne kommunikerer med andre og bruge sproget.
  • At børnene udvikler nysgerrighed og interesse for symboler, tegn, tal og bogstaver.

Praksis eksempler

  • De voksne taler et tydeligt og ordentligt sprog til hinanden og børnene og er bevidste om at vi fungerer som rollemodeller.
  • Vi sikre at der er mulighed for at alle børn bliver hørt og lyttet til i hverdagen og sørger for ro, når der bliver givet kollektive beskeder, så alle børn hører dem.
  • Igennem historiefortælling og dialogisklæsning skaber vi nysgerrighed for bøger, ord og lyde.
  • Vi giver børnene mulighed for at stille spørgsmål og undre sig sammen med de andre.
  • Vi taler om forskellige nationaliteter og taler om hvilket sprog de taler.
  • Vi øver skriftsprog, kropssprog, skilte og lysregulering gennem ture ud af huset og daglige handlinger.
  • Vi synger jævnligt og har hver uge Fredagssang for hele børnehaven.
  • Vi har årligt en musical, hvor vi arbejder med forskellige måder at udtrykke sig på. Her øves også nye ord og sange.
  • Vi taler om hvordan vi taler hensigtsmæssigt til hinanden.
  • Vi støtter børnene i at håndterer konflikter via dialog.
  • Vi øver skriftsproget når vi fx tegner og støtter op om børnenes nysgerrighed for at skrive fx deres navn eller de andre børns navne.
  • Vi anvender positiv korrektion i forbindelse med udtale, nutid/datid, gradbøjning, flertal/ental og børns sproglige udvikling.
  • Vi følger børnenes spor og interesser og bygger mere viden på.
  • Vi sætter ord på vores hverdag. Fx hvad spiser vi, hvad ser vi, hvad laver vi.
  • Vi støtter børnene i at lytte til hinanden og lære af hinanden.
  • Vi har en sproggruppe, hvor de børn der har brug for et ekstra skub læser bøger, leger, spiller spil mm med fokus på sproglig udvikling.

Indikatorer

  • At børnene synger sange og siger rim og remser.
  • At børnene leger med sproget – siger fjolleord, finder rim m.m.
  • At børnene kan udtrykke tanker, følelser og meninger.
  • At børnene bruger nye ord de har lært.
  • At børnene kan skrive deres navn og kender til bogstaver og tal.
  • At børnene hører andre sprog og bruger ord fra fremmedsprog.
  • At børnene gerne vil have læst historie.
  • At børnene leger med hinanden selvom de ikke kan tale samme sprog.
  • At børnene kan fortælle om ting de ser og det vi spiser.
  • At børnene handler på individuelle og fælles beskeder.

Metode

  • Dialogisk læsning

Tema 4: Krop og bevægelse

Overordnede mål

  • At børnene får en forståelse af, hvordan kroppen kan bruges og af deres sanser, både fin og grov motoriske sanser.
  • At børnene oplever en glæde ved at bruge kroppen, og finder interesse i fysisk aktivitet.
  • At børnene er fysisk aktive både i fri leg og i tilrettelagte aktiviteter.
  • At bevægelse bliver brugt til at lære og styrke børnenes sociale kompetencer.
  • At børnene får sund kost.
  • At børnene udvikler deres sanser.

Vuggestuen

0-1 år

Mål

  • Børnene skal opnå at kunne kravle, stå og gå
  • Børnene skal opnå at kunne spise og drikke selv

Handleplan for voksne

  • Vi skal hjælpe børnene med at kravle, rejse sig ved borde, stole m.m. og dagligt øve dem i at stå eller gå ved at holde dem i hænderne
  • Børnene skal øve sig i at bruge redskaber ved måltiderne

1-3 år

Mål

  • At børnene dagligt er i bevægelse, både ude og inde.
  • At børnene udvikler deres sanser.
  • At børnene får kropsbevidsthed, - hvor er mine arme, ben, mave m.m.
  • At børnene har lyst til og tør at bevæge sig.
  • At børnene oplever glæde ved at bevæge sig og bruge deres krop.
  • At børnene tør udfordre sig motorisk gennem leg og bevægelse.

Praksis eksempler

  • Vi bruger både børnehavens og vuggestuens motorikrum. Hvor der er forskellige motorikredskaber og plads til at bevæge sig og udfordre sig motorisk.
  • Vi bruger musik og sang til at skabe glæde og lyst til dans og bevægelse. Børnene skal have mulighed for at høre musik og danse/bevæge sig til det.
  • Vi bruger ofte vores legeplads, hvor børnene har mulighed for at få øvet både sin grov- og finmotorik blandt andet ved at gå/kravle rundt på jorden-er-giftig-banen og lege med sandet i sandkassen.
  • Vi tegner, laver perler, maler, leger med modellervoks osv. for at styrke finmotorikken.
  • De voksne støtter børnene i at udvikle nye færdigheder fx ved at guide dem i hvordan man kravler op og ned af stolen.
  • Vi benytter legepladser og parker i nærområdet, hvor børnenes motorik kan blive udfordret og nye ting kan afprøves.
  • Raketterne ligger på 1.sal, så vi øver dagligt at gå op og ned af trapper.
  • Mælkevejen og Regnbuen bruger tit raketstuen og børnehaven og får derfor øvet sig på trappen.
  • Vi øver selvhjulpenhed dagligt, ved at give børnene mulighed for at gøre det de selv kan og støtter og guider dem i det der kan være svært.

Indikatorer

  • At børnene har lyst til at komme ind i motorikrummet.
  • At børnene tør udfordre sig selv motorisk og prøve nye ting.
  • At børnene bevæger sig i dagligdagen.
  • At børnene kan løbe, hoppe, kravle m.m.
  • At børnene kan tegne og har lyst til at male og lave perler.
  • At børnene tør røre ved forskellige materialer.
  • At børnene selv går op og ned af trapper.
  • At børnene er mere selvhjulpne.

Metode

  • Vi har en bevægelsespolitik med retningslinjer, der tilgodeser, at børnene bevæger sig tilstrækkeligt dagligt.
  • Vi har en kostpolitik, der sikrer, at børnene får sund mad hver dag.
  • Vi arbejder i små læringsgrupper, så vi ser det enkelte barn
  • Vi tilrettelægger pædagogiske aktiviteter ud fra aktivitetslogbog, hvor der både tilrettelægges, udføres, evalueres og måles på effekten af aktiviteten for børnegruppen og det enkelte barn.

Børnehaven

Mål

  • At børnene oplever glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse, både i fri leg og i tilrettelagte aktiviteter.
  • At børnene dagligt er i bevægelse, både ude og inde.
  • At børnene udvikler deres sanser.
  • At børnene får kropsbevidsthed, - hvor er mine arme, ben, mave m.m.
  • At børnene har lyst til og tør at bevæge sig i dans.
  • At børnene oplever glæde ved at bevæge sig og bruge deres krop.
  • At børnene tør udfordre sig motorisk gennem leg og bevægelse.
  • At børnene dagligt er i bevægelse, både ude og inde.
  • At børnene udvikler deres sanser.
  • At børnene får kropsbevidsthed, - hvor er mine arme, ben, mave m.m.
  • At børnene har lyst til og tør at bevæge sig.
  • At børnene oplever glæde ved at bevæge sig og bruge deres krop.
  • At børnene tør udfordre sig motorisk gennem leg og bevægelse.

Praksis eksempler

  • Vi har indrettet et bevægelsesrum i børnehaven med klatrevæg og forskellige motorikredskaber, hvor der er plads til at bevæge sig og udfordre sig motorisk.
  • Vi benytter hallen på Bülowsvej en gang om ugen, hvor de ældste bevæger sig og øver regellege.
  • Vi bruger musikken til at skabe glæde og lyst til dans og bevægelse. Børnene skal have mulighed for at høre musik og danse/bevæge sig til det.
  • Vi bruger næsten dagligt vores legeplads, hvor børnene blandt andet kan gå balance og spiller bold.
  • Vi tegner, klipper, laver perler, maler, leger med modellervoks osv. for at styrke finmotorikken.
  • I vores større projekter indgår altid bevægelse og musik (fx når vi laver cirkus, teater, koncerter m.m.).
  • De voksne støtter børnene i at udvikle nye færdigheder, som fx at lære at gynge og at lære at klatre ved at guide dem.
  • Vi benytter legepladser både i vores nærområde men også længere væk, hvor børnenes motorik kan blive udfordret og nye ting kan afprøves.
  • Vi tager på tur til parkerne i området, hvor vi klatre på træstammer, ruller ned af bakker, ”bestiger bjerge” m.m.
  • Hvert år har vi en ugentlig Idrætsuge, hvor børnene deles i hold og kæmper mod hinanden i forskellige motoriske aktiviteter.
  • Børnehaven ligger på 1.sal, så vi øver dagligt at gå op og ned af trapper.

Indikatorer

  • At børnene har lyst til at komme ind i motorikrummet og med i hallen.
  • At børnene tør udfordre sig selv motorisk og prøve nye ting.
  • At børnene kan løbe, hoppe, kravle m.m.
  • At børnene bevæger sig i dagligdagen.
  • At børnene kan tegne og klippe og har lyst til at male og lave perler.
  • At børnene selv går op og ned af trapper.
  • At børnene er bevidste om deres krop, ved hvad de kan og kender til deres kræfter
  • At børnene tør røre ved forskellige materialer.
  • At børnene forstår regler fx i fangeleg.

 Metode

  • Vi har en bevægelsespolitik med retningslinjer, der tilgodeser, at børnene bevæger sig tilstrækkeligt dagligt.
  • Vi har en kostpolitik, der sikrer, at børnene får sund mad hver dag.
  • Vi arbejder i små læringsgrupper, så vi ser det enkelte barn
  • Vi tilrettelægger pædagogiske aktiviteter ud fra aktivitetslogbog, hvor der både tilrettelægges, udføres, evalueres og måles på effekten af aktiviteten for børnegruppen og det enkelte barn.

3-6 år

Tema 5: Naturen og naturfænomener

 Overordnede mål

  • At børnene stifter bekendtskab med nærmiljøet.
  • At børnene lærer at have respekt for og glæde ved naturen og føler ansvarlighed for natur og miljø.
  • At børnene bliver nysgerrige på og oplever de forskellige årstider og naturens ’materialer og luner.’
  • At børnene får en forståelse for miljøet, og hvad der påvirker det.
  • At børnene får en forståelse for og erfaring med naturfænomener.
  • At børnene støttes i at undre sig, stille spørgsmål og søge svar på naturfænomener og sammenhænge. 

Vuggestuen

0-1 år

Mål

  • Børnene skal være ude dagligt
  • Børnene skal lære ikke at hive blade og blomster af

Handleplan for voksne

  • De voksne skal tage børnene ud i al slags vejr
  • De voksne skal opøve børnene i at føle på blade og blomster

1-3 år

Mål

  • At børnene får mulighed for at eksperimentere og lege i naturen i al slags vejr.
  • At børnene prøver kræfter med forhindringer i naturen såsom løbe op ad bakker, klatre over træstammer, bane sig vej igennem krat og buske og lege med mudder og vand.
  • At skærpe børnenes nysgerrighed, og opleve dyr og planter i naturen.
  • At børnene skal have mulighed for at få førstehånds indtryk af dyr, planter og naturmaterialer.
  • At børnene mærker de forskellige årstider, vind, vejr og temperatur.
  • At børnene udvikler respekt for naturen og miljøet.

Praksis eksempler

  • Raketterne har en ugentlig udedag, hvor vi er på legepladsen uanset vejret. På denne måde oplever børnene både årstiderne og forskelligt vejr.
  • Vi bruger nærmiljøet og de grønne områder. Nogle gange tager vi madpakker med også finder vi et hyggeligt sted at spise den.
  • Vi samler gerne en regnorm, myre, snegl, bille eller andet op, for at børnene kan få lov at holde, høre og se. 
  • Vi giver børnene mulighed for aktivt at passe planter, og dermed få mulighed for at lære om, samt vise hensyn og omsorg for naturen.
  • Vi bruger ting, vi har samlet i naturen (fx blade, kastanjer, kogler) til at lave kreative ting.
  • Til samling laver vi sammen med børnene en lille planche med måned, dato og vejret og får en snak om årstiderne og hvad man skal have på hvis det fx regner.

Indikatorer

  • At børnene gerne vil med på tur ud i naturen og viser interesse for naturen.
  • At børnene viser nysgerrighed for dyr og planter og er med til at finde dem.
  • At børnene har lyst til at bevæge sig i naturen og opleve nye ting.
  • At børnene er bevidste om deres påklædning i forskelligt vejr.
  • At børnene ved hvordan man opfører sig i naturen.
  • At børnene tør blive beskidte og tør røre ved mudder.
  • At børnene bruger naturen som legeplads.

Metode

  •  Vi arbejder i små læringsgrupper, så vi ser det enkelte barn
  • Vi tilrettelægger pædagogiske aktiviteter ud fra aktivitetslogbog, hvor der både tilrettelægges, udføres, evalueres og måles på effekten af aktiviteten for børnegruppen og det enkelte barn.

Børnehaven

3-6 år

Mål

  • At børnene får mulighed for at eksperimentere og lege i naturen i al slags vejr.
  • At børnene prøver kræfter med forhindringer i naturen såsom løbe op ad bakker, klatre over træstammer, bane sig vej igennem krat og buske og lege med mudder og vand.
  • At skærpe børnenes nysgerrighed, og opleve dyr og planter i naturen.
  • At børnene skal have mulighed for at få førstehånds indtryk af dyr, planter og naturmaterialer.
  • At børnene mærker de forskellige årstider, vind, vejr og temperatur.
  • At børnene udvikler respekt for naturen og miljøet.

Praksis eksempler

  • Vi planlægger udetimer med børnene, uanset vejr, så børnene oplever alle slags årstider. Her hopper vi i vandpytter, leger med sne og vælter os i nedfaldne blade.
  • Vi bruger nærmiljøet og de grønne områder, eller tager en tur til stranden. På nogle af turene nyder vi madpakker i det grønne.
  • Vi samler gerne en regnorm, myre, snegl, bille eller andet op, for at børnene kan få lov at holde, høre og se. 
  • Vi giver børnene mulighed for aktivt at passe planter ude og inde, og dermed få mulighed for at lære om, samt vise hensyn og omsorg for naturen.
  • Vi taler dagligt om vejret og om hvilket tøj vi skal have på udenfor.
  • Vi bruger ting, vi har samlet i naturen (fx blade, kastanjer, kogler) til at lave kreative ting.
  • Vi taler om hvordan man opfører sig i naturen samt hvad der hører til og ikke hører til.

Indikatorer

  • At børnene gerne vil med på tur ud i naturen og viser interesse for naturen.
  • At børnene viser nysgerrighed for dyr og planter og er med til at finde den.
  • At børnene har lyst til at bevæge sig i naturen og opleve nye ting.
  • At børnene er bevidste om deres påklædning i forskelligt vejr.
  • At børnene ved hvordan man opfører sig i naturen.
  • At børnene tør blive beskidte og tør røre ved mudder.
  • At børnene bruger naturen som legeplads.

Metode

  • Vi arbejder i små læringsgrupper, så vi ser det enkelte barn

Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier

 Overordnede mål

  • At børnene bliver præsenteret for og afprøver forskellige kulturelle udtryksformer (musik, teater, kunst).
  • At børnene oplever traditioner og nærmiljøets kulturelle tilbud og får kulturhistoriske oplevelser.
  • At børnene får adgang til materialer og teknikker, som understøtter fantasien og bidrager til børnenes egne skabende aktiviteter.
  • At børnene skal have mulighed for at finde ro og fordybelse i kreative processer.
  • At børnene får mulighed for at opleve og medvirke aktivt i forhold til IT – midler.
  • At børnene udvikler respekt for forskellige kulturer og oplever mangfoldighed som en styrke.

Vuggestuen

0-1 år

Mål

  • Børnene deltager i Adilsvejs traditioner

Handleplan for de voksne

  • Gennem billeder og deltagelse fortælles børnene om jul, fastelavn m.m.

1-3 år

Mål

  • At børnene får mulighed for at afprøve forskellige udtryksformer – sang, musik, fortælling, billedkunst.
  • Børnene får kendskab til den danske kultur og andre kulturer.
  • At børnene udvikler respekt for forskelligheder og oplever det som en styrke.
  • At børnene får kendskab til kulturelle tilbud ved fx biblioteksbesøg, udstillinger, teater m.m.
  • At børnene skal have mulighed for at finde ro og fordybelse i kreative processer.

Praksis eksempler

  • Børnehaven laver årligt en stor teaterforestilling, som strækker sig over nogle måneder. Her hjælper raketterne med at male nogle af kulisserne, såsom en masse blå pap, der bliver til en himmelvæg. Raketterne bliver også inviteret til forpremieren.
  • Raketterne er med til fredagssang i børnehaven, hvor der bliver sunget sange og optrådt til. Fx Hjulene på bussen, hvor der er en buschauffør og nogle passagerer i midten og de andre i rundkredsen laver fagter til.
  • Vi fejrer de danske traditioner som jul, Lucia, påske og fastelavn, hvor vi pynter op og taler om højtiden og skaber genkendelighed.
  • Vi holder Blomsternes uge, Halloween, Sommerfest og Julefest, så børnene oplever en fælles kultur i børnehuset.
  • Vi har to internationale uger om året, hvor vi sætter fokus på de mange kulturer i huset og opfordrer forældrene til at komme med input.
  • Vi tager på tur til biblioteket og låner bøger, på ture i nærmiljøet som fx landbohøjskolens have.
  • Vi taler pænt til hinanden og taler om børnehavens værdier og regler.
  • Raketterne har en kreativ dag hver uge. Hvor de bliver introduceret for forskellige materialer og måder at bruge dem på.

Indikatorer

  • At børnene har lyst til at være med til sang og musik og kan huske nogle af sangene eller fagter.
  • At børnene klæder sig ud.
  • At børnene kan genkende traditionerne.
  • At børnene har en god omgangstone.
  • At børnene får en begyndende nysgerrighed på andre kulturer og fx tør smage på mad fra andre kulturer.
  • At børnene har lyst til og tør prøve at rører ved nye materialer.
  • At børnene selv opsøger det kreative.

Metode

  • Vi arbejder i små læringsgrupper, så vi ser det enkelte barn
  • Vi tilrettelægger pædagogiske aktiviteter ud fra aktivitetslogbog, hvor der både tilrettelægges, udføres, evalueres og måles på effekten af aktiviteten for børnegruppen og det enkelte barn.

Børnehaven

3-6 år

Mål

  • At børnene får mulighed for at afprøve forskellige udtryksformer – sang, teater, musik, fortælling, billedkunst.
  • At børnene oplever at være skabere af kulturelle værdier og traditioner og får en forståelse af dem.
  • Børnene får kendskab til den danske kultur og andre kulturer.
  • At børnene udvikler respekt for forskelligheder og oplever det som en styrke.
  • At børnene får kendskab til kulturelle tilbud ved fx biblioteksbesøg, udstillinger, teater m.m.

Praksis eksempler

  • Vi laver årligt en stor teaterforestilling, som strækker sig over nogle måneder. Her bidrager børnene til stykket med ideer, replikker og kreative kulisser og rekvisitter. Vi øver sange og kobler musik og historie sammen. Alle børn har en rolle og er med i fællesskabet på deres måde.
  • Vi har fælles musik en gang om ugen, ”Fredagssang”, hor vi synger sange og øver at optræde for hinanden.
  • Vi fejrer de danske traditioner som jul, Lucia, påske og fastelavn, hvor vi pynter op og taler om højtiden og skaber genkendelighed.
  • Vi holder Blomsternes uge, Halloween, Sommerfest og Julefest, så børnene oplever en fælles kultur i børnehuset.
  • Vi taler om andre kulturer og om børnenes kulturelle baggrund (maden, sproget, m.m.).
  • Vi tager på tur til biblioteket og låner bøger, på ture i nærmiljøet som fx Landbohøjskolen.
  • Vi taler pænt til hinanden og taler om børnehavens værdier og regler.

Indikatorer

  • At børnene kommer med eksempler og ideer til teaterstykket, både i forhold til rekvisitter, kulisser, koreografi og replikker.
  • At børnene har lyst til at være med til sang og musik og kan huske sangene.
  • At børnene tør optræde.
  • At børnene klæder sig ud og leger rollelege.
  • At børnene kan genkende traditionerne, er spændt på hvad der sker i år og vil deltage aktivt.
  • At børnene genkender de kulturelle muligheder i vores nærområde og gerne vil med.
  • At børnene har en god omgangstone og kender børnehavens regler.
  • At børnene er nysgerrige på andre kulturer og fx tør smage på mad fra andre kulturer.

Metode

  • Vi arbejder i små læringsgrupper, så vi ser det enkelte barn
  • Vi tilrettelægger pædagogiske aktiviteter ud fra aktivitetslogbog, hvor der både tilrettelægges, udføres, evalueres og måles på effekten af aktiviteten for børnegruppen og det enkelte barn.

Dagtilbudsloven, den pædagogiske læreplan, § 8, stk. 4

”Det skal fremstå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov”.

I Børnehuset skal alle børn kunne rummes i børnefællesskabet. Det er personalets ansvar at få indarbejdet den ekstra støtte, børnene har brug for, i den daglige pædagogiske praksis, så ingen bliver ekskluderet fra børnefællesskabet eller sine normale tætteste relationer.

Børn, der har særlige behov, bliver prioriteret højt. Vores udgangspunkt er at fokusere på barnets ressourcer og styrkesider. Alle børn har noget at bidrage med til børnefælleskabet. Personalets opgave er at gøre dette positiv synligt for alle i Børnehuset. Vi arbejder målrettet med tidlig forebyggelse og opmærksomhed på børn, der kan være i en udsat position, og børn, der har særlige behov i en kortere eller længere periode.

Når nogle børn har behov for særlig opmærksomhed laver vi fx en lille gruppe med barnet og et par andre børn med det formål at styrke eller stimulere barnet i det, det har brug for. F.eks. ved et behov for en særlig sproglig opmærksomhed i en ”sprogcafe” eller en sprog/motorik gruppe. Det kan være børn med forringet hørelses - eller koncentrationsbehov, som deltager i ”stillerummet” med højtlæsning, billedlotteri m.v., eller børn, der har brug for en ekstra indsats til at blive inkluderet i børnefællesskabet.

Det kan også være en tur i klapvogn med et barn, som har hypermobile led.

Vi arbejder ud fra et ressourcesyn med det formål at skabe succesoplevelser for barnet. Udgangspunktet tages i noget barnet er god til, eller som barnet interesserer sig for.

Når vi observerer, at et barn har særlige behov indkaldes familien til en trivselssamtale. Samtidigt vurderer barnets nærmeste voksne i Børnehuset, hvilke tiltag de umiddelbart kan tage for at give barnet mere opmærksomhed.

Personalet er, sammen med forældrene, barnets talerør, når det handler om at få sat fokus på små eller store udfordringer i barnets liv, mens det er tilknyttet børnehuset.

Det er vigtigt, at både personale og forældre er enige i, at den indsats, som vi skal og kan give barnet, er tilstrækkelig i forhold til barnets behov. Er dette ikke tilfældet, tager vi initiativ til at afdække, hvilke andre tilbud, der kan være for barnet og familien. Hvis der er brug for det, bruger vi det tværfaglige netværk, vi er tilknyttet, talepædagoger, fysioterapeuter, psykologer, sagsbehandlere og sundhedsplejersker.

Social konklusion

Børn har ret til at være deltagende i det sociale fælleskab.

Børn har ret til lige livschancer.

Målet er, at vi i Børnehuset skaber optimale betingelser for det enkelte barns individuelle læring og udvikling, samt giver børnene en grundlæggende oplevelse af, at individuelle forskelligheder er en ressource, og at forskelligheder er en kvalitet i fælleskabet.

Vi lægger vægt på at det er den positive historie der fortælles om det enkelte barn.

Det gør vi ved at møde det enkelte barn med anerkendelse, en positiv taleform, og at tage udgangspunkt i barnets kompetencer og muligheder.

Vi inkluderer det enkelte barn ved at arbejde i små grupper.

Arbejde med dialogiske læsning, hvor det har betydning at følge børnenes spor i dialogen.

Vi bruger aktionslæringen til at forbedre og gøre det bedst muligt for det enkelte barn, med målsætningen at alle skal inkluderes.

Vi arbejder med rum i rummene og mulighed for at afskærme, så et barn kan være i en lille gruppe, at der er ro, og mulighed for særligt fordybelse.

Det er vigtigt at vi ser at alle børn har en ven, og at ingen er ude i periferien. Derfor arbejder vi også bevidst med gruppesammensætning, og ser bevidst på, hvor det enkelte barn trives bedst.

Dokumentation 

For at synliggøre vores praksis og de pædagogiske processer bruger vi dokumentation. Vi bruger den til at forstå, hvordan børn lærer, oplever, forstår og fortolker deres verden. Det være sig aktivitetslogbog, aktionslæringslogbog, effektstyringsskema og status og udviklingssamtale. Sidst men ikke mindst dagbøger og brug af Infoba for de enkelte grupper.

Dokumentation er et arbejdsredskab for det pædagogiske personale. Det er grundlaget for vores refleksioner og tanker om det, der lige er sket og til at vi kan blive i stand til at tage næste skridt. Ved at dokumentere kan vi dele vores erfaringer med kollegaer, vi kan sammen debattere og udvikle vores pædagogiske arbejde. For det pædagogiske personale fungerer dokumentationen som et redskab til at blive klogere på egen praksis og fungerer som et fundament for evaluering. Der kan kun evalueres på noget, der er dokumenteret. Det vil sige noget, som er konkret, synligt og målbart

En dokumentation lavet af en voksen vil typisk være inddelt i mål, forløb og refleksion.

Dokumentationen bruges også til at synliggøre den pædagogiske praksis overfor forældre/familien og andre samarbejdspartere. Den giver forældre/familien og andre øget indsigt i og forståelse for deres barn/børns hverdag i Børnehuset.

Der er forskellige måder at dokumentere på: Portofolie, barnets bog, mappe, kuffert, fotomateriale, børnetegninger, bånd – og videooptagelser, skriftlige iagttagelser og optegnelser over, hvad børnene siger og gør. Dokumentation kan også være, at personalet har nedskrevet aktivitetsbeskrivelser med pædagogiske mål, metoder til at opfylde disse, samt refleksioner over procesforløbet.

Via plancher synliggøres børnenes processer med fotos og tekst: Hvilke spørgsmål har børnene stillet undervejs, hvad har de tænkt, og hvordan er de lige kommet frem til dette resultat.

Barneperspektivet omkring dokumentationen er, at den fungerer som et redskab for børnene sammen med de voksne til at erindre, genkende, reflektere, få nye idéer og inspiration til nye aktiviteter.

Børnehusets største børn inddrages i at udføre deres egen dokumentation via fotos, tegninger og nedskrevne udsagn (den voksne hjælper). Børnene sætter selv deres spor rundt i Børnehuset, som fortæller, hvad børnene er optaget af, hvad de taler om, hvad der gør dem glade, hvad de sætter pris på i deres børnefællesskaber m.v..

Børnehuset ejer som udgangspunkt al dokumentationen

Evaluering

Lederen er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres en gang årligt. Ledelsen har derfor besluttet at gennemgå den daglig pædagogiske praksis det kommende år med udvalgte temaer på personalemøderne. Med udgangspunkt i de overordnede mål og metoder i vuggestuen og børnehaven vil vi fokusere på den daglige udmøntning af den pædagogiske praksis.

Derudover vil væsentlige pædagogiske forløb blive udpeget til selvstændige evalueringsprojekter. I denne evaluering indgår evalueringen af processen ud fra kriterier, som vi har sat i starten af projektet.

Alle evalueringer gemmes til senere brug, således at det er muligt at bruge evalueringen i de kommende projekter.

Vi vil anvende relevante evalueringsskemaer og metoder.

Børnemiljøvurdering

I Børnehusets fysiske indretning, arbejder vi med funktionsopdelte rum. Vi lægger vægt på at indretningen er indbydende, overskuelig og logisk: Hvad kan der leges med hvor. Det betyder at legetøjet er sorteret i kasser, ikke for meget legetøj på hylderne af gangen, men at der er en logik omkring legetøjets elementer, funktioner og placering. Noget legetøj er fremme i en periode, noget andet er stillet væk, og så skiftes der med det der er fremme og det der er gemt væk. I lokalerne indretter vi rum i rummet med legeøer, der giver en afskærmning omkring en god leg der er i gang. Det er her den foregår, og dette medvirker til ro omkring legen.

 I vores psykiske miljø lægger vi vægt på en behagelig og rar omgangstone. Vi taler med barnet og viser interesse for dets liv og gøren. Vi har en fast genkendelig struktur og guider børnene, når noget nyt skal foregå. Indretning og struktur hænger sammen på den måde forstået, at børnene eksempelvis ved hvor deres plads er når de skal spise. De ved ud fra en ugeplanlægning og struktur, hvor de skal være hvis de skal deltage i rytmik eksempelvis. Vi følger børnenes interesser, og ser på det de er i gang med at undersøge, samtidigt med at den voksne ligeledes giver børnene input og læring ud fra det som de voksne vurdere er relevant for barnets videre udvikling. Det er det dialektiske samspil mellem børn og voksne der er berigende og i fokus.

Æstetisk er det væsentligt for trivsel, udvikling og børnemiljøet at indretningen og omgivelserne er harmoniske, behagelige og rare at være i. Det er de voksnes opgave at skabe denne æstetik ud fra børnenes ønsker og udtryk.  

Bilag 1

Overgange i børns liv

Fra hjem til vuggestue

Alle familier skal opleve sig velkommen i Børnehuset Adilsvej. Der afsættes derfor god tid til indkøring af det enkelte barn. Der tages udgangspunkt i familiens ønsker og muligheder. Alle familier får en fast kontakt pædagog, der er ansvarlig overfor familien og formidlingen til resten af personalet i børnehuset. Der afholdes 3. måneders samtaler, hvor der tales om barnets trivsel, evaluering af indkøringen og gode idéer til det fortsatte samarbejde omkring barnet og forældredeltagelsen i børnehuset generelt.

Vuggestue-børnehave

Da vi er en integreret institution har vi god mulighed for at arbejde med overgangen fra vuggestue til børnehave. Det er vigtigt, at overgangen bliver en god og tryg oplevelse.

Der afholdes overgangssamtaler med forældredeltagelse inden starten i børnehaven. Her deltager en pædagog fra både vuggestuen og børnehaven.

Børnehaven er fysisk placeret på 1. sal, og her er ligeledes gruppen af de største vuggestuebørn i et lokale ved siden af børnehaven. De store vuggestuebørn er ofte på besøg i børnehaven med en pædagog. På denne måde lærer de børnehavens fysiske rum, personalet og børnene at kende. 

Børnehave – skole

I året op til at børnene skal begynde i skole begynder de i børnehavens ”skolegruppe”. Skolegruppen spiser frokost sammen i et lokale og har aktiviteter nogle gange om ugen. Det kan være ture ud af huset og aktiviteter, der omhandler tal, bogstaver m.m..

Alle familier tilbydes en samtale inden beslutningen om skolestart/SFO skal tages. Det er familiens ansvar at tage den endelige beslutning om, hvornår barnet starter. Der laves en mappe til barnet, som barnet kan tage med over i skolen, som fortæller om barnets løbende oplevelser og udvikling fra vuggestue og gennem børnehavetiden.

Alle familier tilbydes en afsluttende samtale inden barnet stopper i børnehuset.