Børnehuset Adilsvej

Nyheder

I ugerne 8 til 15 arbejder vi med Musical

 

 

 

VIRKSOMHEDSPLAN

Ny virksomhedsplan er under udarbejdelse for 2018-2022

Indhold

Præsentation  af Børnehuset Adilsvej 3

Fakta om institutionen 3

Adresse 3

Tlf. 3

Åbningstider 3

Normering 3

Struktur 3

Fastansat personale: 4

Forældrevalgt bestyrelse: 4

Institutionens mission 4

Institutionens vision 4

Værdier 5

Institutionens lærings- og udviklingsforståelse 6

Læring i praksis 7

Pædagogiske mål, herunder mål for særlige indsatsområder 7

Mål for øvrige temaer 7

Dokumentation og evaluering 8

Principper og værdier i samarbejdet med forældre og bestyrelse 8

Tillid 8

Kommunikation 8

Fællesskab 8

Glæde 8

Anerkendelse 9

Demokrati 9

Årets gang 9

Årskalender for Børnehuset 2018 9

JANUAR 0

FEBRUAR 0

MARTS 0

APRIL 0

Tirsdag d. 3. april: Forældremøde i børnehaven 0

MAJ 0

JUNI 0

JULI 1

AUGUST 1

SEPTEMBER 1

OKTOBER 1

NOVEMBER 1

DECEMBER 1

Budget og økonomi 1


 

Præsentation af Børnehuset Adilsvej

Vi er en selvejende institution beliggende i svømmehalskvarteret på Frederiksberg. Vi holder til i et gammelt hus som vi selv ejer. Vi er som selvejende institution tilknyttet paraplyorganisationen Frie Børnehaver og Fritidshjem. 

Fakta om institutionen

Adresse

Børnehuset Adilsvej

Adilsvej 3

2000 Frederiksberg

Tlf.

21 19 97 05

Åbningstider

Mandag – Torsdag: 07:00 – 17:00

Fredag: 07:00 – 16:00

Normering

38 vuggestuebørn

38 Børnehavebørn

Struktur 

Institutionen er inddelt i en børnehave med 3 aldersopdelte grupper, og en vuggestue som ligeledes er opdelt i 2 aldersopdelte grupper. En aldersintegreret institution med børn i alderen 0-6 år.

Fastansat personale:

En leder

En souschef

Fem pædagoger

Fem medhjælpere

En studerende

En kok

En gårdmand

Forældrevalgt bestyrelse:

Den består af en formand og en næstformand plus 5 andre forældre.

 

Institutionens mission 

Institutionens mission er bestemt af dagtilbudsloven.

Formål for dagtilbud 

§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (december 2013) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164345#Afs1

Institutionens vision

Visionen for 2017 er at den pædagogiske retning for børnehuset Adilsvej vil være fokus på inkluderende pædagogisk praksis, hvor vi bruger en anerkende tilgang. 

Inklusions pædagogik understøtter det enkelte barn i dets trivsel, sundhed, udvikling og læring. Den inklusive pædagogik skaber inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor hvert barn har ret til at deltage og opleve at bidrage aktivt i fællesskabet. 

Barnet skal imødekommes med udgangspunkt i dets særlige behov og kompetencer. Barnet skal anerkendes så den alsidige personlighedsudvikling og dets selvværd fremmes. Visionen for børnehuset Adilsvej er at inklusion ikke kun skal være gældende i relationer i børnegruppen, men også forældregruppen og personalegruppen. Børnehuset Adilsvej skal skabe rammen for inklusion af hvert enkelt individ, så fællesskabet værdsætter og respekterer individets evner, viden og potentiale.

Børnehuset Adilsvej skal bearbejde eksklusion, det er derfor den vigtigste opgave at søge og analysere ekskluderende strukturer. I alle henseender skal der stilles spørgsmål ved graden af inklusion versus eksklusion. Det er her vigtigt at man tager højde for, at eksklusion og inklusion er individbaseret. Det at gruppen som helhed fungere inkluderende, er ikke ensbetydende med at et eller flere individer ikke er ekskluderet. Både ledelse og medarbejdergruppen, skal altså være dokumenterende, reflekterende og omstillingsparate i sit arbejde. 

Den inkluderende praksis skal implementeres ved en anerkende tilgang. Hvis barnet ikke ses, lyttes til eller forstås, vil barnet føle sig værdiløst. Derfor er det helt afgørende at modtageren af et budskab er anerkendende, dvs. åben, forstående, bekræftende, selvreflekterende, afgrænsende og empatisk. Et ressource præget syn på hverdagen, i stedet for fejl og mangel syn er af stor betydning. Dette være sig i forhold til at barnet udvikles i den ønskede retning, men også imellem personalegruppen og forældregruppen. 

Pædagogens rolle er guidende og styrende. Pædagogen skal ikke kun anerkende barnet, men skal også guide og styre, dette gælder overfor det enkelte barn, men i særlig grad over for hele børnegruppen. Der skal være en systemisk tænkning til stede, så pædagogen ikke kun ser det enkelte barn, men også sammenhængen mellem barnet og resten af gruppen. En uhensigtsmæssig adfærd udspringer ikke nødvendigvis hos det enkelte barns ageren, men ved relationerne børnene imellem.

Værdier

De værdier som vi arbejder ud fra har vi beskrevet under værdigrundlag i vores læreplan:

”I Børnehuset Adilsvej arbejder vi ud fra følgende værdier - både i forhold til Børnehuset som arbejdsplads set ud fra et voksenperspektiv og i forhold til arbejdet med børnene. 

Tillid 

Det er vigtigt, at vi har tillid til hinanden. Børnene skal have tillid til de voksne, de er sammen med hver dag og forældrene til det sted, de afleverer deres børn. Børnehuset skal være et trygt sted at være, hvor ord og handling skal følges ad. 

Faglig og personlig udvikling 

Børnehuset Adilsvej er et udviklings- og læringssted for både personalet og børnene. Dagligdagen i Børnehuset på Adilsvej skal fremme faglig og personlig udvikling. Børn og voksne har ret til læring. Alle børn har et udviklingspotentiale, der skal udfordres og stimuleres med udgangspunkt i barnets ressourcer. 

Fællesskab 

Alle børn har ret til deltagelse og til at opleve sig inkluderet i et fællesskab. Alle børn skal opleve sig som værdifulde bidragere til fællesskabet og opleve, at de har et tilhørsforhold til Børnehuset. At opleve sig som en del af en eller flere relationer er afgørende for trivsel, tryghed, udvikling og læring. 

Der skal være plads til forskelligheder og forskellige personlige og faglige udfordringer, og gennem inkluderende aktiviteter bliver forskellighed en styrke til fællesskabets udvikling. 

 

Børnene har brug for og ret til at opleve glæde ved at være i Børnehuset og glæde ved at lære. 

Anerkendelse 

Der skal være plads til forskellighed og alle skal behandles som ligeværdige individer. Børn skal mødes med anerkendelse. 

Demokrati 

Vi vil synliggøre demokratiske processer for børnene. Børn har ret til medbestemmelse og indflydelse på egen hverdag og eget liv, og til at blive inddraget i beslutningsprocesser, der vedrører deres dagligdag. Børnene skal lære at indgå i forpligtende fællesskaber med andre og tage hensyn til hinanden.” 

Institutionens lærings- og udviklingsforståelse

Vi vil gerne lære og udvikle os gennem det narrative og sproget. Vi vil gerne arbejde med fortællinger i institutionen og det sprog vi anvender. Sproget og fortællingen skaber kulturen i institutionen og er med til at danne grundlag for læring og udvikling både blandt børn, pædagoger og forældre.

Pædagogens rolle afspejles i hverdagen, i de daglige pædagogiske aktiviteter. Det er pædagogens rolle at lede, understøtte og udvikle barnets læring gennem blandt andet pædagogiske aktiviteter, men også gennem leg og mere spontane aktiviteter og daglige rutiner. Barnet er medskaber af egen læring og udvikling ved aktivt at indgå i de nævnte former for aktiviteter og rutiner.

Frederiksberg kommune har opstillet en ramme som indeholder 6 principper, 6 strategiske pejlemærker i forhold til inkluderende praksisser som der arbejdes med fremadrettet.

De 6 strategiske pejlemærker er:

  1. Alle børn skal have mulighed for at være en del af et fællesskab.

  2. Alle børn skal opleve at kunne bidrage til fællesskabet

  3. Alle voksne tager ansvar for udvikling af inkluderende fællesskaber

  4. Ledelsen skaber en ramme og tager ansvar for den inkluderende praksis

  5. Forældre er betydningsfulde medspillere

  6. Den fysiske indretning skal understøtte den inkluderende praksis.

På personalemøderne vil vi arbejde vi med de 6 principper. Dette gøres ud fra forskellige modeller og metoder, og afprøvning i praksis. Vi har i 2018 også valgt at lægge vægt på princip nr. 6, samt princip nr. 5 Vi henter relevant inspiration fra praktiske eksempler og litteratur som vi prøver af i praksis. 

Vi vil skabe en inkluderende institutionskultur ved at arbejde med det narrative, dvs. fortællinger i institutionen. Vi vil være bevidste om, om det er fortællinger om fejl og mangler eller om det er fortællinger om ressourcer, som er den bærende kultur i institutionen. Sproget og den dominerende fortællingen er en afgørende faktor for den bærende kultur både blandt, børn, forældre og personale. 

Læring i praksis

De fysiske rum i Børnehuset på Adilsvej er funktionsopdelte. Det har vi gjort for i praksis at have den mest optimale pædagogiske organisering af institutionen, så de daglige planlagte pædagogiske aktiviteter kan ske på en måde, så alles behov imødekommes bedst muligt. Funktionsopdelingen sikre de bedste rammer for at tilgodese et inkluderende miljø. Ved at rummenes funktion er let at aflæse, og dets interaktioner nemme at forudsige, skabes der tryghed hos barnet, og derigennem forbedres miljøet for inklusion af barnet via selve strukturen i rummet. Ydermere bidrager funktionsopdelingen og rum i rum til at fordele institutionens ressourcer mest optimalt, det være sig materialer, personale og de fysiske rums kvadratmeter. Vi har tænkt os at bruge aktionslæring som redskab til at reflektere over egen praksis og handling, for derigennem at kunne opkvalificere egen faglighed og læring. 

Pædagogiske mål, herunder mål for særlige indsatsområder

Vi arbejder ud fra de seks lærerplanstemaer som er: 

  1. Barnets alsidige personlige udvikling

  2. Sociale kompetencer

  3. Sprog

  4. Krop og bevægelse

  5. Naturen og naturfænomener

  6. Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplanstemaerne med deres indhold, mål og metode er videre beskrevet i læreplanen. 

Der vil også i 2018 stadig være fokus på sprog, motorik og selvhjulpenhed. Men der vil også være særlig fokus på koncentration, nysgerrighed og lyst til at lære nyt henhold til fokus aftale med Frederiksberg kommune. I institutionen har vi en del to- og flersprogede børn, som vi gør en særlig indsats overfor. 1-2 uddannede sprogpædagoger arbejder med dem i mindre grupper, og i det store fællesskab er der fokus på, at de er inkluderet. Frederiksberg kommune har gennem de sidste par sat et projekt i gang, mønsterbrydning, denne indsats arbejder vi med i alle institutioner. Børnene opdeles i små grupper i bestemte aktiviteter, hvorved der opnås større læring og fokus på det enkelte barn.

Mål for øvrige temaer

Da vi har børnene delt ind i mindre grupper efter alder, bruger vi mange ressourcer på samtaler med forældrene. Når barnet rykker fra en gruppe til den næste afholder vi en samtale med forældrene, så de kan stille spørgsmål, og vi kan fortælle hvordan det går med barnets udvikling og hvad der forventes og arbejdes med i den næste gruppe. 

Dokumentation og evaluering

Dokumentation, refleksion og evaluering i forbindelse med de planlagte pædagogiske aktiviteter udarbejdes i pædagogernes skemalagte forberedelsestid. Vi har udarbejdet en struktur håndbog, som er med til at guide personalet i den strukturelle opbygning af praksis i hverdagen. Personalet bruger logbøger, observationer og andre materialer og modeller som en del af deres dokumentation, og denne dokumentation bruges også i forbindelse med refleksion af praksis.

Principper og værdier i samarbejdet med forældre og bestyrelse

Værdier og principper i forhold til forældresamarbejde og bestyrelsesarbejde bygger på samme værdigrundlag som vi har beskrevet i vores læreplaner.

Tillid

Fundamentet for forældresamarbejdet er tillid. Forældrene skal føle sig trygge ved at aflevere deres barn netop i vores institution. Derfor lægger vi et stort stykke arbejde i forældrenes første møde med institutionen. Der er altid sat god tid af til rundvisningen og indkøring af det enkelte barn og vi giver i samme forbindelse en folder, hvori generelle informationer om institutionen indgår. Alt sammen er for at få en god start på forældresamarbejdet. Det er af stor betydning for forældrene, men også for institutionens arbejde, at forældrene ikke er i tvivl om barnets velbefindende, mens det opholder sig i institutionen.

Kommunikation

En god og tovejskommunikation mellem institutionen og forældrene har afgørende betydning for den daglige læring og barnets udvikling. Pædagogerne har brug for al den informationen om det enkelte barn de kan opnå, for at højne det pædagogiske niveau. Men kommunikationen har også et andet aspekt, nemlig for forældrene. For at sikre os at forældrene har tillid til os, og føler sig trygge, er det nødvendigt at vi, under hensyntagen til familiens behov og ressourcer, er informative. 

Fællesskab

Vi vil gerne have at forældrene føler sig som en del af fællesskabet og bidrager til dette. Hvis forældrene indgår i et fællesskab med institutionens personale og de andre forældre, vil forældrene føle et medejerskab og ansvar, og der ved samtidig også en anerkendelse.  

Glæde

Det er af stor betydning for os at forældrene er glade for det arbejde vi yder overfor dem og deres barn. Sammenhængen mellem det daglige pædagogiske arbejde og det at skabe glæde hos forældrene opstår bl.a. via vores sommerfest, julefest og teaterprojekt. Disse traditioner er med til at vise de pædagogiske læreplanstemaer i praksis over for forældrene, samtidig med at forældrene oplever en glæde hos deres barn. I hverdagen udtrykkes glæden lige så væsentligt når forældrene henter deres barn, og de kan se at barnet er glad og trives. 

Anerkendelse 

Kommunikation med forældrene bygger på åbenhed og anerkendelse. De skal opleve at de kan komme til os hvis de har noget på hjertet. Det er helt afgørende for tilliden at forældrene føler, at de bliver lyttet til og forstået.

Demokrati

Det er vigtigt at forældrene har medbestemmelse og indflydelse på deres barns hverdag. Dette vil vi gerne imødekomme indenfor de rammer vi har. Den mest direkte måde, er ved den årlige generalforsamling.  Men også i hverdagen, er vi åbne overfor input, både konkrete tiltag, men også generelle observationer og tanker.

Børnehuset Adilsvej er som tidligere nævnt en selvejende institution som har en forældrevalgt bestyrelse, der består af 7 forældre, 2 personalerepræsentanter og en ledelse, souschef og leder. Den selvejende institution er tilknyttet paraplyorganisation FOBU som vi betaler for ydelser i forhold til administration, jura, pædagogisk udvikling, kurser for nye bestyrelsesmedlemmer m.m. Der afholdes generalforsamling en gang om året, hvor der er valg til bestyrelsen.

Årets gang

Hvert år udarbejdes der en oversigt sammen med bestyrelsen. På samme måde som i 2017 indeholder oversigten i 2018 datoer for traditioner, projekter, lukkedage, bestyrelsesmøder m.m.

Årskalender for Børnehuset 2018

JANUAR

Uge 2-5: Science projekt. 

FEBRUAR

Fredag d. 9. februar: Fastelavnsfest for børnene 

Tirsdag d. 6. februar: Bestyrelsesmøde

Uge 7: Vinterferie (tilmelding) 

Uge 8: Projekt musical begynder

MARTS

Mandag d. 26. marts: Forældremøde i vuggestuen 

29. marts.-2.april: Påskelukket

Slut marts: effektmåling

APRIL 

Tirsdag d. 3. april: Forældremøde i børnehaven

 

Tirsdag d. 10. april: Bestyrelsesmøde 

Uge 16: Afslutning for skolebørn (overnatning 20. april)

Uge 17: Musical: 24.april generalprøve, 25.april forestilling, og 26. april forestilling.

Store Bededag 27.april holder vi lukket

MAJ

Torsdag d. 10. maj, Kr. Himmelfartsdag, er institutionen lukket

Fredag d. 11. maj (dagen efter Kr. Himmelfart): Lukkedag i Børnehuset. Der er mulighed for alternativ pasning. Giv besked til ledelsen.

Mandag d. 14. til fredag d. 18. maj: Blomsternes uge i Børnehuset (kun for børnene). Traditionen er, at alle børn medbringer en blomst, der bliver plantet ude i gården i løbet af ugen.

Mandag d. 21.maj: 2. Pinsedag holder vi lukket

JUNI

Tirsdag d. 5.juni: Grundlovsdag holder vi lukket

Mandag d. 11. juni: Bedsteforældredag 

T0rsdag d. 12. juni: Bestyrelsesmøde 

Fredag d. 15. juni: ’Sommerfestival’ i Børnehuset for både børn og forældre.

Fredag d. 25. Juni: Sankt Hans for børnene

JULI

Sommerferieperiode

AUGUST

Sommerferieperiode

SEPTEMBER

Onsdag d. 12. september: Bestyrelsesmøde 

Uge 36+37: Børne OL

Tirsdag d. 25. september: Generalforsamling og forældremøde for forældre i både vuggestue og børnehave 

Slut september: Sprogtest af skolebørn

OKTOBER

Uge 40+41: Sproguger for alle

Uge 42: Efterårsferie (tilmelding)

Fredag d. 26. oktober: Halloweenfest (kun for børnene) 

NOVEMBER

Tirsdag d. 27. november: Bestyrelsesmøde

Fredag d. 16. november: Gruppebilleder, Jan Lennart

Lørdag d. 17. november: Portrætter, Jan Lennart

Uge 45+46: Projekt international uge. Vi sætter fokus på de mange forskellige kulturer i huset, og opfordrer forældrene til at komme med input.    

DECEMBER
Fredag d. 14. december: Julefest for alle børn og forældre i børnehuset.

Senest d. 20. december: Udsættelse af skolestart

Mellem jul og nytår d. 24. december- 2. januar: holder institutionen lukket, men der mulighed for alternativ pasning. Giv besked til ledelsen.

 

Budget og økonomi

Vi er fra 01-01- 2018 gået ned i normering, dvs. vi har nu et børnetal på 74 i stedet for 78. Dette er besluttet i samråd med Frederiksberg kommune, for at få økonomien til at hænge bedre sammen.