Børnehaven Skovtrolden

Kalender


  • Tor 26 nov
    #Vi laver juledekorationer

  • Tor 26 nov
    T: Vi laver juledekorationer på pladsen.

  • Fre 27 nov
    T: Lege og aktiviteter på pladsen. Dokumentations og planlægnings arbejde

  • Fre 27 nov
    #Leg og aktiviteter på pladsen. Oprydning/opbygning

  • Fre 11 dec (07:30)
    Lucia - børn, kl 7.15

  • Man 28 dec
    Central kommunal fælles feriepasning

  • Tir 29 dec
    Central kommunal fælles feriepasning

  • Ons 30 dec
    Central kommunal fælles feriepasning

  • Tor 31 dec
    Central kommunal fælles feriepasning

Børnehaven Skovtrolden - En barndom i naturen

Forord til lærerplan 2016-18


BØRNEHAVEN SKOVTROLDENS PÆDAGOGISKE GRUNDLAG.
Forord fra den pædagogiske leder.

Vores grundlæggende tilgang i det pædagogiske arbejde er:
• BARNETS RESSOURCER og
• MEDARBEJDERENS ANSVAR FOR NÆRE RELATIONER

Vores overordnede mål og vision er:
• UDVIKLING I RELATIONER OG LÆRING TIL LIVET

Vores værdier er:
• AT UDVIKLE ALLE TIL EN HØJ GRAD AF SELVSTÆNDIGHED
 
• AT ALLE OPLEVER – OG ER EN DEL AF STÆRKE FÆLLESSKABER
 
• AT ALLE OPLEVER PIONERÅND, SÅ DE LÆRER AT TURDE PRØVE NYT OG UD-VIDE GRÆNSER

Ud fra disse værdier for børn og medarbejdere, arbejder vi målrettet med at tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og færdigheder, for at skabe trivsel og læring gennem nære medarbejder-barn-relationer, barn-barn-relationer og planlagte pædagogiske læringsaktiviteter.

ICDP:
I Børnehaven Skovtrolden arbejdes der grundlæggende med en ressource- og relationstilgang, ud fra ICDP, hvor medarbejderne har ansvaret for, at hvert barn oplever at have en nær relation til mindst én medarbejder.

At det er medarbejderen, der vil lykkes med at skabe trivsel og læring for alle børn, og når hvis det ikke umiddelbart lykkes, er det medarbejderen, der må finde nye veje.

Er der udfordringer omkring et barns trivsel eller adfærd, observerer og beskriver nærmeste medarbejder barnets ressourcer og færdigheder og delagtiggør kollegerne i dem. Hun pejler sig desuden ind på hvilket ICDP-relationstrin, hun er på ift. barnet, og opbygger en stærkere relation med udgangspunkt i dette. Vha. observationer og videooptagelser af, hvornår medarbejderen lykkes med at skabe kontakt og gøre relationen bedre, arbejdes der med at udbrede de kontaktformer, der lykkes, til generelt at opbygge en stærkere relation til barnet.

Når hvert barn, har en nær relation til mindst én medarbejder, er det vores erfaring, at der altid er mindst én medarbejder, der har en særlig forståelse for hvert barns ressourcer og evt. særlige forudsætninger. Formen kan lyde meget mekanisk, men er i virkeligheden blot et medarbejder-redskab, til at huske hvad der er vigtigt at prioritere i opbygning af nære relationer. Det er vores erfaring, at positive oplevelser af ethvert barn og omhyggelig opmærksomhed og hensyntagen i opbygning af relationen, hurtigt accelererer positive oplevelser og stærke positive relationer.

LP:
Hvis det ikke umiddelbart lykkes at bygge nære relationer til et barn, gør vi brug af LP, der er et hjæl-pemiddel til at afdække mønstre, enten i vores måder at gøre tingene på, eller fx mønstre i voksen-barn- eller barn-barn-interaktioner, der giver et barn særlige udfordringer. Det giver os mulighed for at se med andre øjne på vores egne prioriteringer omkring børnene.

INKLUSION OG TRIVSEL:
Hvert halvår registreres hvert barns trivsel og inklusion desuden i et medarbejder-redskab i INFOBA, som et hjælpemiddel til at sikre os mod egne evt. ’blinde pletter’.

DIFFERENTIERET TILGANG TIL ALLE BØRN
Børn med særlige behov eller forudsætninger, mødes med en gradueret tilgang i de aldersintegrerede grupper, så de udfordres, ift. hvad de formår.
Typisk er de yngste optaget af at opleve alle læringsaktiviteter med sanserne og kroppen. Mellemste årgang er ofte fokuseret på konkret videnstilegnelse, gennem en øget bevidsthed og opmærksomhed. Ældste årgang har ofte en meget individuel tilgang og interesse, og udfordres særligt med et højere eller bredere vidensniveau, der kobles med de konkrete oplevelser og formidling til de mindre børn.
Har børn behov for særlig støtte, udformes og prioriteres indsatsen individuelle handleplaner i samarbejde med forældrene, kompetenceteamet og den pædagogiske konsulent fra PPR.
 
LÆRING OG UDVIKLING:
Ud over den daglige spontane læring, mennesker imellem, arbejder vi målrettet med pædagogiske læ-ringsaktiviteter, tre formiddage i ugen, enten som enkeltstående læringsaktiviteter eller som længere-varende tematiske projekter. I løbet af året laver vi erfaringsmæssigt ca. 140 planlagte læringsaktiviteter, centreret omkring et eller to læringsmål i de pædagogiske læreplaner. Læringsaktiviteterne evalueres løbende og dokumenteres vha. INFOBA og hvert forår laves en samlet opsummering og evaluering over, hvorvidt vi har skabt læringsaktiviteter for de planlagte mål i de pædagogiske læreplaner. Forældrerådet præsenteres hvert år for denne opsamling og evaluering.

FORÆLDRESAMTALER – ’ALLE MED’
2-3 gange i løbet af børnehave-tiden, tilbydes forældresamtaler omkring barnets fødselsdag, hvor kon-taktpædagogen inden, har samlet en beskrivelse af barnets trivsel og færdigheder vha. en beskrivelses-redskab, der hedder ’ALLE MED’, for at sikre fokus på barnets samlede udvikling.

UDVIKLING I RELATIONER OG LÆRING TIL LIVET
Alle disse beskrivelser af det pædagogiske arbejde, fokus på værdier, relationer og børnenes potentialer og ressourcer, er grundstenene i vort pædagogiske arbejde med børnene. Det er byggestenene i UDVIKLING I RELATIONER OG LÆRING TIL LIVET, så børnene bliver rustet som mennesker til at gribe sine muligheder i børnehavetiden og bagefter fortsætte en livslang lærings- og udviklingsrejse mod at udfolde sit fulde potentiale.

Disse læreplaner er udviklet i samarbejde med medarbejderne og repræsenterer det daglige, ugentlige og årlige udviklings- og læringsarbejde med og for børnene og er derfor et dynamisk arbejdsredskab for medarbejderne i hverdagen. I det daglige vil vi forsøge med billeder og collager, at vise oplevelserne og læringsaktiviteterne. Har du lyst til at vide mere, så grib endelig en medarbejder i en ledig stund – det er rigtig svært at fotografere, så vi får vist dybden i disse oplevelser med børnene.

Læs MÅL og TILTAG, som de centrale elementer
Som nævnt indledningsvis, benyttes den SMITTE-modellen til at sikre os et målrettet og reflekteret læ-ringsfokus i de udviklende læringsaktiviteter med børnene, både i de planlagte pædagogiske aktiviteter og i de spontane det daglige samvær med børnene.
 I læreplanerne beskriver vi, hvordan vi i hverdagen og i løbet af et år arbejder med at skabe rigt variede læringsmuligheder.

De primære begreber er de MÅL, vi har, for hvad børnene gerne skal lære og udvikle og de pædagogiske handlinger og aktiviteter, beskrevet under TILTAG -  for de 2-5 læringsmål, vi har udvalgt for de 6 temaer i læreplanerne.

I disse læreplaner beskrives desuden baggrunden og dagligdags forståelser og handlinger, der ligger til grund for, hvad vi gerne vil prioritere samme med børnene. De beskrives i starten af hvert af de 6 temaer under begrebet SAMMENHÆNG.
 Desuden beskrives de TEGN, vi vil kigge efter, som eksempler på læring, i forbindelse med vores afsluttende EVALUERING af læringsaktiviteter. Men det er blot redskaber til eget brug for personalet.

Der kan 'med fordel' skimmes i disse læreplaner, efter de primære afsnit:
• MÅL og
• pædagogiske TILTAG,
der primært beskriver det pædagogiske arbejde i læreplanerne 2016-2018.

God læselyst!