Det Gule Hus

Kalender


  • Tir 24 dec
    Lukkedag

  • Fre 27 dec
    Lukkedag

  • Man 30 dec
    Lukkedag

  • Tir 31 dec
    Lukkedag

  • Tir 07 jan
    Nytårskur

  • Man 20 jan (17:00)
    Forældrebestyrelsesmøde

  • Fre 21 feb
    Fastelavn

Nyheder

 


 

Husets arrangementer


Traditioner i Det Gule Hus

Vore traditioner er en samling mødesteder, hvor vi alle har mulighed for at ses. Traditionerne skal også gerne bidrage til at I forældre kan møde hinanden, så vi på den måde skaber et lille netværk omkring børnene. 

I huset er dagen anderledes og vi glæder os til fællesskabet. Når forældrene deltager ser vi frem til jeres komme.

Vi er meget taknemmelige for den opbakning, som altid er omkring vore arrangementer.

 

Nytårskuren

I starten af det nye år samles alle børn og voksne. Vi siger tak for det gamle år og velkommen til det nye. Der holdes en lille tale, hvorefter vi sammen synger en sang.

Vi drikker boblevand og nyder en lille snack.

                        

Fastelavn

Børnene møder udklædte, hvis de vil. Vi slår katten af tønden, leger forskellige lege og hædrer kattekongen og kattedronningen. Når tønden går i stykker falder der lidt snacks af til børnene.

 

Blomstens dag

På denne forårsdag medbringer hvert enkelt barn sin egen blomst eller plante. Vi sætter dem alle i vore krukker og bede. Om formiddagen er det vuggestuen, der planter, om eftermiddagen er det børnehavebørnenes tur. Når dagen er omme ser vores udearealer helt fantastisk ud. Resten af sommeren hjælpes vi ad med at vande og ordne planterne. Børnene husker ofte, hvilken blomst, de har plantet.

 

Sommerfesten

Om eftermiddagen mødes børn og forældre på legepladsen. Børn og voksne sørger for underholdning, som har sammenhæng  med seneste læreplanstema. Forældrene har medbragt en kage, og institutionen sørger for kaffe, te, saft og vand. Vi hygger, leger og snakker resten af dagen.

 

Skolebørnene siger farvel

På denne dag mødes de ældste børn i festtøjet. I huset er der lavet mad og pyntet op til en hyggelig aften, som markerer den sidste dag af børnehavelivet. En højtidelig og stor aften.

 

Bag for en sag!

På denne dag går vi kageamok. Børn og voksne har gennem ugen bagt lækre kager, som de ældste børn sælger til forældrene. Sammen nyder de bagværket og en kop kaffe, te, vand eller saft.

Pengene går til Børnetelefonen, som drives af Børns Vilkår. Især de ældste børn får nogle gode snakke om dette fænomen.

 

Halloween

Vi fejrer ikke halloween. Børnene må gerne komme udklædte denne dag.

 

Julefesten

I december mødes vi alle igen. De kommende skolebørn går Lucia-optog. Det er en begivenhed, som de ser meget frem til. Efter sangene hygger vi på stuerne med juleguf. Afslutningen på dagen foregår på legepladsen, hvor vi alle danser om juletræet. Vi synger sange, som børnene har øvet sig længe på. Forældrene får at vide, hvilke sange vi synger, så de også kan træne derhjemme.