Fryden
Fryden
Frydendalsvej 19
1809 Frederiksberg C
fryden@frederiksberg.dk
38 21 06 30
38 21 06 32

Virksomhedsplan


Frydens Virksomhedsplan 2018

Velkommen til Fryden.

Fryden er en kombineret kommunal daginstitution. Vi bor i en hyggelig, gammel villa på

Frydendalsvej 19, 1809 Frederiksberg C.

Vores hyggelige hus rummer børn fra 0-6 år og vores normering er 110 enheder, 33 vuggebørn og 44 børnehavebørn. I parterre-etagen har Græsrødderne, en vuggestuegruppe med plads til 15 børn. I stueetagen har vi Mælkebøtterne, en vuggestuegruppe med plads til 15 børn, samt Solsikkerne, som er en børnehavegruppe med 20 børn. På 1. sal er børnehavegruppen Elverhøj med i alt 30 børn. I nogle perioder især lige efter 1. maj kan Solsikkerne og Elverhøj fungere, som blandede grupper, hvor der også er store vuggebørn.

På 2. sal ligger kontoret og personalestuen.

Institutionen er åben i tidsrummet 7.30 – 17.30 mandag til onsdag, torsdag og fredag har vi åben fra kl. 7.30 – 17.00.

Virksomhedsplanen beskriver institutionen og de holdninger og målsætninger vi arbejder ud fra.

Værdier.

I Fryden ser vi det enkelte barn og møder det med åbenhed, anerkendelse, lydhørhed, engagement og indlevelsesevne. Vi støtter det enkelte barns udvikling samtidig med, at vi har fokus på børnenes indbyrdes relationer og fællesskabet som helhed. Vi er derudover bevidste om, hvad vi signalerer til børnene i og med, at vi er gode rollemodeller.

Vi vægter:

  • Motiverede og interesserede voksne.
  • Pædagogik i børnehøjde.
  • Gå foran, gå ved siden af og gå bagved
  • De voksnes bevidsthed om deres rolle i samspillet og deltagelsen i barnets hverdag. Hvorfor gør vi som vi gør?
  • Læring fra voksen til barn, fra barn til barn, fra barn til voksen, fra voksen til voksen – kulturformidling.
  • Trygge forældre
  • Rummelighed.
  • Fællesskab.
  • Gode fysiske rammer i børnehøjde.

Pædagogiske grundprincipper.

  • At børn altid lærer
  • At de lærer gennem erfaring
  • At de er nysgerrige
  • At glade og trygge børn og voksne lærer bedst
  • At børn er skabt til at bruge deres krop både fysisk og psykisk

Vision.

Vi ønsker at skabe rammer, som er medvirkende til at Frydens børn bliver klar til at starte næste fase i deres liv – vuggestue til børnehave og børnehave til skole.

  • Nysgerrighed og selvstændighed
  • Begyndende empati
  • Tryghed
  • Lyst til at lære nyt
  • Opleve glæden ved fællesskab
  • Selvværd
  • Aktiv deltagende
  • Glæde
  • Venskaber

Kerneopgaven.

I Frederiksberg kommunes dagtilbud arbejder vi med effektstyring, hvor der arbejdes efter to langsigtede mål –livsduelighed og skoleparathed. For at opnå dette, yder vi en masse kerneydelser.

Vi vil nedenfor komme med nogle praksis eksempler.

Livsduelighed

Alle børn har kompetence til at give udtryk for egne følelser

  • De voksne anerkender, at barnet kan være glad, vred, sur eller ked af det. Der trøstes, leves ind i hinandens glæder, sættes ord på og spørges ind til barnet.
  • Vi kigger efter intentionen bag handlingen. Forsøger at sætte ord på for barnet, hvis det ikke selv mestrer det endnu. Eks; tog du bilen, fordi du gerne vil lege med Mikkel?
  • De voksne skal kende børnene, så de kan behandles forskelligt og har blik for forskelligheden børnene imellem.
  • Legerelationer – kunne sige til og fra, gå på kompromis og føre an i legen.

Alle børn har kompetence til at udsætte behov og ønsker

  • Vi hjælper hinanden med at lægge ting på plads – også selvom det ikke altid er sjovt.
  • Øve at vente på hjælpen – jeg skal lige hjælpe Laura og Emil, så kommer jeg over til dig.
  • Øve at vente på at tale -  jeg taler lige med Ida, men bagefter vil jeg gerne høre, hvad du siger.
  • Øve at vente på ting bliver ledige – vi har kun tre løbecykler, så du må vente til Søren er færdig.

Alle børn har kompetence til at rumme andre børn.

  • Vi hjælper hinanden. Eksempelvis ved middagsbordet, børnene sender skåle og kander videre, de store øver sig i at hjælpe de små.
  • Øver at lytte til, hvad hinanden siger.
  • Tager hensyn til hinanden, eksempelvis at vente på sin tur.
  • Inkluderer hinanden i legefællesskaber, alle børn skal have nogen at lege med.

Skoleparathed

95% af alle børn kan koncentrere sig i en periode på 15 min (ved skolestart)

  • Kunne sidde og koncentrere sig om et puslespil, en tegning eller lille skoleopgave.
  • Kunne tage i mod en fælles besked.

Ud over effektstyring; skoleparathed og livsduelighed, arbejder vi blandt andet også med de 6 læreplanstemaer, som sikrer, at børnene bliver stimuleret bredt. Se vores læreplan for flere informationer om vores pædagogiske værktøjer og hvordan vi bruger dem. Link

Endelig har vi vores fysiske omsorg som eksempelvis omhandler bleskift, søvn, mad, solcreme.

Daglige rutiner i Fryden.

Det er muligt for børnene at spise morgenmad fra kl. 7.30 – 8.00 Ca. kl. 8.00 – 8.15 går børn og personale til deres egne stuer.

Vuggestuebørnene holder samling ca. kl. 9.00, hvor de også får tilbudt en lille snack.

Kl. 10.30 spiser vi frokost i vuggegrupperne og  kl. 11.00 i børnehavegrupperne. Alle Frydens børn får frokost. Vuggestuebørnene (indtil d. 1 i den måned, hvor de fylder 3 år) får også eftermiddagsmad, mens børnehavebørnenes forældre selv skal sørge for dette.

Frem til frokost er der leg ude eller inde, ture eller andre pædagogiske aktiviteter. Der er lavet en aftale om, at den ene af stuerne på skift i ugens løb ikke er på legepladsen om formiddagen, så er de enten på tur eller inde på deres stue.

Efter frokost sover de fleste børn fra vuggestuegrupperne og ind imellem enkelte børnehavebørn.

Om foråret og sommeren, når der er høj solskin, er alle børn inde fra ca. kl. 12.00 til 14.30. Der spises eftermiddagsmad inde på stuerne, men det er også muligt at spise og være udenfor i skyggen fra kl. 13.30. På andre årstider kan børnehavebørnene også være ude i hele middagsstunden.

Frem til lukketid er der leg ude eller inde eller andre aktiviteter som fx spil, tegne, mm. I takt med at antallet af børn bliver færre lukkes nogle stuer af, og vi samles sidst på eftermiddagen fra ca. kl. 16 i haven eller hos Solsikkerne og Mælkebøtterne. Ca. kl. 16.30 tilbyder vi lidt frugt, brød eller lignende.

Hverdagen i vuggestuen.

Efterhånden som vi lærer Jeres barn at kende, får vi en god fornemmelse for, hvordan vi bedst støtter barnet både fysisk og psykisk.

I takt med at barnet søger nye udfordringer og oplevelser, vil vi deltage i den udforskning barnet foretager. For de helt små vil det ofte foregå på gulvet, hver en lille ting skal undersøges. De skal have ro til at udforske og fordybe sig i det, de finder, mens vi er ved siden af. Efterhånden som barnet bliver større tilbyder vi barnet nye udfordringer og oplevelser. De deltager mere aktivt i eksempelvis historielæsning, sange og tegne/male aktiviteter. Haven og små ture bliver spændende at udforske.

Legen med de andre børn bringer nye udfordringer ind i barnets liv. Det sociale samspil mellem børnene udvikles, og de er nødt til at forholde sig til de andre børns handlinger og reaktioner. Vi opfordrer til venskaber og støtter børnene i at hjælpe hinanden. Vi tillægger legen stor betydning i forhold til barnets udvikling. Det er her de afprøver deres egne færdigheder, prøver nyt og prøver sig selv af. De gentager og koncentrerer sig om at udvikle færdigheder. De ser og imiterer de andre børn og oplever pludselig, at de kan bruge de andre børn. De opdager, at de får et samspil eller modspil fra andre.

I vuggestuegrupperne holdes samling hver dag. Vi mener, at børnene herigennem får en fornemmelse af at være en vigtig del af sin gruppe. Børnene støttes i at få sociale relationer til de andre børn i gruppen. Vi synger og laver sanglege eller taler om forskellige oplevelser.

Hverdagen i børnehaven.

I hverdagen forsøger vi at give børnene udfordringer der stemmer overens med deres alder og behov. På stuen har vi legetøj og aktiviteter, som henvender sig til børnehavebørn. Vi bruger haven, hvor der er udfordringer til både store og små. Vi går også ofte i Søndermarken og Frederiksberg Have, her er der mere plads til, at børnene kan løbe, hoppe, springe, råbe, klatre og kravle.

I børnenes frie leg udvikles mange forskellige kompetencer. Den frie leg er det forum, der danner grundlag for barnets øvelse og mestring i, at være et socialt individ med lyst og evne til at indgå i relationer. Barnet øver sig i at være i relationer, hvor der skal lyttes og tages hensyn til hinanden. Kompromiser indgås og brydes, forhandling og roller indtages, fantasien kommer til orde og der er plads til fordybelse. Som voksne er vi i nærheden af børnene, men det er ok, at de trækker sig lidt væk fra vores opsyn og finder en voksenfri-zone.

Vi lægger stor vægt på, at vi skal acceptere og respektere hinanden både som gruppe og som enkelte individer med mulighed for at sige fra og til, og mulighed for at få lov til at være forskellige. Barnet har ret til medbestemmelse og selvbestemmelse forstået på den måde, at vi lader dem få indflydelse på hverdagen – hvad vil jeg gerne lege?, hvem vil jeg gerne lege med? Herigennem støtter vi også børnene i at sige til og fra i legesituationer. Dette øver vi børnene i at gøre på en god måde, så ingen børn bliver kede af det/holdt udenfor. De børn, som ikke lige kan være med i en given leg, hjælper vi videre i noget andet. Endvidere er der ting, som vi voksne bestemmer. Dette er eksempelvis ting, som barnet ikke selv kan overskue konsekvensen af. Eksempelvis om det er varmt nok til ikke at have jakke/flyverdragt på.

Vi arbejder meget med at skabe tryghed for børnene, så de tør udtrykke deres følelser bl.a. ved at fortælle dem, at det er legalt at savne mor eller far, eller være glad/vred – ved at hjælpe dem med at sætte ord på følelser og tanker, samt hvordan man konkret kan handle på følelserne. Ligeså støtter og hjælper vi børnene med at blive selvhjulpne i forhold til at gå på toilettet, spisning (borddækning og afrydning), af- og påklædning, oprydning, forhandling med andre børn, mm. Vi tager den tid, det tager, for at barnet kan klare en opgave, og vi er der til at vise barnet, at vi er parate med en hjælpende hånd, hvis der er brug for det.

Vi holder dagligt samling på stuerne. Vi leger sanglege, læser historier og taler om forskellige emner eksempelvis, årstiderne, hvordan er man en god kammerat, hvordan de enkelte børns familier er sammensat osv. Samling er en god måde for os, at gøre børnene bevidste om, at vi er forskellige og få fornemmelsen af, at vi er en gruppe i en større helhed. Til samling øver vi os også på at lytte til hinanden, og på at vente på, at det bliver vores tur til at tale eller vælge en sang. Vi lærer også, at man ikke altid kan få lov, at være den der er på. Vi øver os også på, at sige noget højt  plenum.

Sove.

Vuggestuebørn sover 1 eller 2 gange i løbet af en dag alt efter behov og alder. De lidt større vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn sover efter frokost. De mindste vuggestuebørn sover ude enten i barnevogn eller i krybbe. Vi bruger kun seler indtil barnet er 2 år.

De børnehavebørn, der sover og de store vuggestuebørn (fra 2 år) sover inde på deres egne madrasser. Barnet sover, når personalet vurderer, at barnet er træt. Der tages individuelle hensyn til det enkelte barns behov og ikke ud fra forældrenes behov. Dette er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke samarbejder med forældrene omkring barnets soverytme. Spørg eventuelt efter vores søvnfolder.

Sutter og suttepolitik.

Vi vægter, at børnene ikke bruger sut i Fryden om dagen, da det kan være hæmmende for både den sociale og sproglige udvikling. Vi vurderer dog det enkelte barns behov og situation og i hvilket omfang barnet plejer at bruge sut. Husets mål er, at barnet bruger sin sut, når det skal sove, og indimellem hvis barnet er ked af det.

Haven

I haven er vuggebørn og børnehavebørn sammen. Det betyder, at vi øver os i at tage hensyn til hinanden. Er der eksempelvis mange små ude, begrænser vi antallet af cykler, så der er bedre plads til at de små kan kravle rundt. Vi hjælper børnene med at finde plads til det, de gerne vil – eksempelvis flytte boldspil om på den lille bane, hvis der cykles eller sjippes på fliserne.  

Vi voksne forholder os hele tiden til, hvad der sker i haven og vi har i fællesskab udarbejdet en skriftlig aftale om vores legepladskultur.

Bevægelsespolitik.

Vision for bevægelse.

  • Vi ønsker, at vores børn er glade, sunde, stærke og aktive i hverdagen.
  • Vi ønsker, at børnene bevarer og udvikler deres bevægelsesglæde ved at være fysisk aktive i hverdagen.
  • Vi ønsker, at børnene udvikler sig både fin motorisk og grov motorisk, samt at de opnår stor kropsbevidsthed.
  • Personalet er gode rollemodeller, vi leger med børnene og igangsætter projekter og lege. Aktive voksne giver aktive børn.
  • Vi arbejder meget med at børnene er selvhjulpne, dette styrker deres motorik.

Den daglige fysiske aktivitet i Fryden.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. I Fryden bruger vi vores kroppe hver dag:

  • Vi styrker børnenes selvværd, krop og motorik ved, at de lærer, hvordan man gør ting selv – f.eks. at tage tøj på og af, hente mad og drikke, og selv kravle op og ned på stole mv.
  • Børnehavebørnene bruger altid trapperne, når de skal rundt i huset. Vuggebørnene bruger i størst muligt omfang også trapperne.
  • Børnene inddrages aktivt i forskellige opgaver i institutionen – Oprydning på stuen, borddækning og afrydning.
  • Vi går ofte på ture, hvor børnehavebørnene selv går. Vi bruger bl.a. Frederiksberg have og Søndermarken meget – her er der rig mulighed for at bruge kroppen. Vuggebørnene går også på ture – det kan både være mindre ture, hvor de går selv, og længere ture, hvor vi bruger klapvogne, for at komme derhen, hvor børnene kan tumle og røre sig.
  • Børnene går meget rundt indenfor eftersom vi har mange rum man kan lege og være aktive i. Vi har på alle etagerne rum, hvor vi kan være ”vilde”, danse til musik, hoppe, lege i puder, klatre på bobles (vuggegrupperne), nylonrør børnene kan kravle igennem mv.
  • Vores samlinger kan være aktive, vi leger lege hvor alle er med, vi danser osv.
  • I haven har vi løbecykler til de større børn, og trehjulet cykler og motorcykler til de mindre børn. Vi har en boldbane til spil og et klatrestativ, hvor børnene virkelig kan blive udfordret motorisk. I haven er der endvidere små bakker og balancekanter som børnene kan løbe, rulle og øve balance på. I sandkassen får børnene oplevelse af, at sand har forskellige konsistens, alt afhængig af vejret. De får stimuleret deres fantasi og følesans.  
  • Vi hører alle dagligt musik. Musik bringer glæde og lyst til at bevæge sig.
  • Vi er ude i alt slags vejr

Bevægelse til og for alle i alle aldre.

Vi anerkender, at alle børn er forskellige. Først og fremmest er der stor forskel på, hvor børnene er rent udviklingsmæssigt, da vi er et hus med både børnehavebørn og vuggebørn. Endvidere er der forskel på, hvordan børnene vælger at bruge deres krop – nogle er meget fysisk aktive mens andre skal motiveres lidt mere for at få rørt sig. Vi sørger for at skabe rammer, som tiltaler alle børn. Gode motoriske færdigheder er med til styrke børnenes selvværd.

  • Vi arbejder dagligt for, at alle børn bliver motorisk udfordret på deres niveau.
  • Vi hjælper børn i gang, som ikke af sig selv er fysisk aktive.
  • Vi leger lege, hvor alle kan være med.
  • Vi stiller forskellige krav til alle vores børn, ud fra vores vurdering af, hvem der kan hvad.
  • Vi arbejder med at få børn ind i lege, som allerede er i gang, dvs. vi prøver, at blande de børn som tit leger sammen til også at lege med andre børn. Skabe flere tætte relationer mellem børnene.

Alt dette styrker desuden fællesskabet og gør dét at bevæge sig, til en naturlig ting – noget som vil hjælpe børnene med at fastholde bevægelsesglæden igennem opvæksten og ind i voksenlivet.

Aktiviteter Fryden planlægger omkring bevægelses udover den daglige fysiske aktivitet.

Vi har mange arrangementer i Fryden udover den daglige aktivitet.

  • Læreplanstemaet ”Krop og Bevægelse” er på programmet to gange årligt i 5-8 uger. SE vores læreplan. Link
  • Sommerfest – der er forskellige boder, hvor børnene skal bruge deres motorik.
  • Bondegårdstur og Sølagertur.
  • Udflugter til bl.a. Frederiksberg have, Søndermarken, stranden og Amager natur legeplads.
  • Plantedage – børnene får fingrene i jorden og bevæger sig med arbejdet i haven.

Hvordan Fryden inspirerer til, at alle forældre får kendskab til vigtigheden af fysisk aktivitet.

Gennem den daglige kontakt med forældrene, samt via billeder og andet dokumentation fra diverse ture og daglige aktiviteter.

Hvordan Fryden tager initiativ til, at vores forældre får kendskab til – og bakker op om bevægelsespolitikken.

  • Tage bevægelsespolitikken op på et forældremøde.
  • I det daglige forældresamarbejde fortæller og viser vi vigtigheden i, at børnene er aktive deltager i deres eget liv.
  • Bevægelsespolitikken ligger på vores hjemmeside.

Plan for udarbejdelse og revision af bevægelsespolitikken.

Vores bevægelsespolitik er blevet udarbejdet i fællesskab i år 2012. Den er sidst revideret i juni 2016.

Kostpolitik.

Visioner og mål for Frydens kostpolitik.

Vores mål og vision med Frydens kostpolitik er, at have en fælles referenceramme og forståelse for, hvordan vi forholder os til mad i Fryden. En fælles referenceramme som både forældre og personale er bekendt med og handler ud fra. Vi evaluerer løbende på kostpolitikken i forhold til hverdagen i Fryden og nye kostråd. Dette gøres på møder mellem stuepersonale og køkkenpersonalet, samt på forældrebestyrelsesmøder. Kostpolitikken bliver efter behov forandret, hvis der kommer nye ting i forhold til at opretholde en sund kostpolitik.

Maden der serveres i Fryden.

Det er muligt for alle børn at spise morgenmad fra kl. 7.30 – 8.00. Her serverer vi havregryn.

Alle børn får frokost i Fryden. Vuggestuebørnene får også eftermiddagsmad. Børnehavebørnenes forældre sørger selv for eftermiddagsmad.

Vi lægger stor vægt på at servere en sund, nærende og varieret kost for børnene i institutionen. Det betyder, at vi prioriterer økologisk mad højt. 80-85% af maden er økologisk.

Som udgangspunkt får børnene rugbrød med forskelligt pålæg en gang om ugen. Pålægget varierer fra uge til uge. En dag om ugen har vi suppedag og en dag om ugen får vi fisk. De andre dage får vi en anden form for varm ret. Der er altid grøntsager til frokostmåltidet.

Til vuggestuernes eftermiddagsmåltid serveres der hjemmebagt brød, yougurt med mûsli, hjemmelavet æblegrød eller hjemmelavet koldskål. Der er altid frugt eller grøntsager til eftermiddagsmåltidet.

Til eftermiddagsmaden tilbydes alle børn mælk.

Børn der af religiøse årsager eller ikke kan tåle (her skal vi have en lægeerklæring) bestemte typer af mad, tilbydes et alternativ.

De køkkenansvarlige laver en ugentlig madplan, som hænges op på stuerne og lægges op på Infoba.

Festpolitik.

Ved festlige lejligheder tager vi udgangspunkt i de samme principper, som er beskrevet ovenfor. Vi vil gerne opfordre forældrene til at støtte op om vores holdning om en sund og nærende kost ved afholdelse af fødselsdag, afslutning og andet. Hvis børnene er inviteret hjem om formiddagen, skal der serveres et sundt måltid mad. Til dessert kan vi f.eks. anbefale én af følgende ting: frugt, boller, kage, is eller evt. en flødebolle. Sidstnævnte kan også bruges som idéer til fødselsdage, som afholdes her i Fryden. Tanken er at begrænse sukkerindtaget og tilsætningsstofferne mest muligt. Det gælder både, når festen afholdes her i institutionen og hjemme hos barnet.

Der serveres ikke slik i Fryden, og vi ønsker heller ikke slikposer eller andet slik, når vi er hjemme til fødselsdag. Altså søde sager serveres kun ved festlige lejligheder og i små mængder.

Spørg gerne personalet, hvis i savner idéer.

Traditioner omkring måltider.

Vi ser måltidet, som det tidspunkt, hvor vi på stuerne er samlet ved borde med mulighed for at tale om, hvad vi har lavet og oplevet. Vi vil gerne bruge denne fællesstund til at tale med børnene i en hyggelig atmosfære. Optakten til måltidet bringer flere rutiner ind, som børnene kender, er trygge ved og deltager aktivt i. De børn der er store nok til det, hjælper eksempelvis med at dække bord. På samme måde får børnene selv lov til at hælde/øse mad og drikkevarer op, alt efter hvad de kan. Børnene lærer, at man sender skåle og kander rundt. Maden serveres i skåle og på fade og ikke eksempelvis i gryder, idet, dét at maden ser indbydende ud, giver børnene en æstetisk oplevelse omkring måltidet.

Vi giver børnene god tid til at spise. Vi spiser i en hyggelig atmosfære, og det er altid ved bordet, vi spiser og drikker. Når vi spiser, leges der ikke samtidigt ved bordet. Det skaber nemlig mulighed for barnet til at rette sin opmærksomhed til måltidet, og den samtale vi har om bordet. Vi holder bordskik - til en vis grænse J. Dette gør vi for at opretholde den hyggelige atmosfære omkring måltidet.

Vi lægger vægt på, at de voksne altid præsenterer maden positivt. Vi lægger endvidere vægt på, at de voksne så vidt muligt spiser det samme som børnene – et pædagogisk måltid. Børnene er også aktive med oprydningen efter maden.

Inddragelse af forældrene i Frydens kostpolitik.

Frydens kostpolitik er blevet og bliver løbende diskuteret på forældrebestyrelsesmøder samt forældremøder mindst engang årligt. Herved har forældrene mulighed for at have indflydelse på Frydens kostpolitik. Forældrebestyrelsen skal hvert andet år beslutte om vores nuværende madordning skal fortsætte for børnehavebørnene i de følgende 2 år.

Til inspiration henviser vi til følgende hjemmeside:

www.altomkost.dk

Vi offentliggør kostpolitikken via vores virksomhedsplan på vores hjemmeside og forældrene modtager en velkomstpjece, hvor de orienteres om, hvor de kan finde den.

 

Forældreinddragelse i Fryden

Forældremøder

Vi afholder to forældremøder årligt, et i oktober og et slut maj/start juni.

På oktober mødet starter vores leder med at fortælle om årets begivenheder og andre aktuelle forhold i Fryden. Herefter er der valg til forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen er ansvarligt for dette. Formanden for forældrebestyrelsen aflægger endvidere beretning fra årets arbejde.

Efterfølgende er der stuemøder på stuerne.

I foråret afholdes et forældremøde, hvor man det pågældende år tager højde for, hvad behovet er; det kan være hverdagen på stuerne, et tema/emne eller en foredragsholder der kommer med et oplæg.

Forældresamtaler.

Alle forældre tilbydes en forældresamtale årligt, eller efter behov - personale og forældre kan altså når som helst bede om en forældresamtale, hvis de finder det nødvendigt.

Forældrebestyrelsen

Forældrebestyrelsen består af 6 forældrerepræsentanter + 3 suppleanter, 1 personalerepræsentant + 1 suppleant og leder + souschef som suppleant..

Forventninger til forældre i Fryden.

At man gør sig bekendt med den kultur vi har i Fryden og anerkender den. Vi vægter anerkendende kommunikation mellem forældre og medarbejdere.

Det er endvidere vigtig for os, at man kommer til os, hvis man har bekymringer eller tvivl – så er det nemmere for os, at gøre noget ved det, eller sætte ord på, hvorfor vi har valgt, som vi har gjort.

Førstehjælpskurser.

I Fryden er vi med i ”Red Mit Barn”. Her kommer medarbejderne på praksis kursus hvert tredje år, og skal årligt bestå en test. Nye medarbejdere der ikke har førstehjælpskursus, kommer snarest muligt til kursus heri. Alle personaler på kursus d.11 marts 2017.

Endvidere oplyses det, at vi i Fryden har mobil fri zone både for forældre og medarbejdere. Når man er i Fryden er man nærværende med børnene/sit barn.